- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
274

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274 Johan Bojers
Brutus

JOHAN BOJERS BRUTUS

(1904)

Naar man hører, at en yngre norsk Digter har
skrevet en Tragedie om den ældste Brutus, Kongernes
Forjager fra Rom bliver man ligestraks en Smule
forstemt; Brutus er den rette Helt for Skoledrenge i
Latinskolernes næstøverste Klasse og staar den Tid,
hvori vi lever, Pokkers fjernt. Hvad Nyt er der at
sige om Brutus! Hvad skal vi med Behandling af Æmner,
der egnede sig for Corneille og David!

Naar man har læst Johan Bojers Brutus, indrømmer
man Digteren Ret til at gennemarbejde ethvert
Æmne, der tiltaler ham og giver ham Anledning til
Ytring af, hvad han har paa Hjerte. Og Boj er har
personlig havt noget paa Hjerte, for hvilket han
i den gamle Fortælling om Lucius Junius Brutus
fandt et Udtryk, der lod sig forme dramatisk. Hans
Skuespil er noget magert, men velskabt; godt bygget,
med sikkert stigende Virkning, baaret af en Idé. Det
er lykkedes ham at menneskeliggøre den Romer-dyd,
som bringer Faderen til at fælde Dødsdommen over sine
Sønner. Læser og Tilskuer føler - og dette er Bojers
Fortjeneste - Umuligheden for Brutus af at handle
anderledes end han gør.

For at have Indvendinger og Dadel fra Haanden, er
det rigtigst at stille i Spidsen, hvad det i Bojers
Stykke skorter paa.

Han har øjensynlig ingen synderligt grundig klassisk
Dannelse og har ikke været omhyggelig nok for at give
sit Stykke det rette Oldtidspræg.

Forfærdende er det f. Eks., at han etsteds lader den
fornemme Romer Publius udtrykke sin Ærbødighed for
Brutus’s Hustru, Virgilia, ved til hende at anvende
Tiltaleformen De. Oldtidens Folk kendte kun Du’et;
endnu fem hundrede Aar derefter sagde den simpleste
Soldat Du til Cajus Julius Cæsar. Det, at betragte
og behandle den Tiltalte, som var han mere end én,
er en Byzantinisme, som Rom til dets sidste Dage
ikke har kendt; hvor meget mindre da i det Aar,
da Republiken blev oprettet!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free