Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Bojers Brutus
277
Statsmanden mig mer end den voldsomme Galning,
i hvis Død han blev Skyld.
Johan Bojer har samlet sin Hovedperson om
Retsfølelsen. Brutus er ikke blot rettænkende, men
retfølende - en sjælden Ting. Han siger bl. A.:
Skal man straffe en Fjende, da mistænker man
sit eget Had og nøler. Hadet maa først fjernes
fra Ens Dømmekraft, før man er tryg paa, at man
dømmer rigtigt. Aldrig havde jeg troet, det var
saa svært. Retten er grusom. Tidt føles det, som om
Magter, der bunder dybest i Ens Sjæl, maa rykkes op,
fordi de fordunkler Ens klare Syn og faar Ens Vilje
til at vakle . . . Hvorfor sejler vi ikke i en skøn
Baad ned ad Livet, med Fløjter og Vin ombord og Egeløv
i Haaret? . . . Hvorfor har Guderne gjort Sandheden
til en Smerte? Hvorfor brænder denne Trang til Ret
som en vældig Flamme i vor Sjæl?
Her er peget paa det for alle Tider Gyldige i en
Skikkelse som Brutus.
Dog de Indtryk, som avlede Stykket, hører øjensynlig
Nutiden til.
Forfatteren har i tidligere Bøger vist sig som
en skarpsynet Kritiker overfor politiske Forhold
i hans Fædreland. Det er øjensynligt ogsaa ud fra
Stemninger, disse har fremkaldt, at han er gaaet til
sin oldromerske Tragedie.
Da Tyrannen er forjaget, og Folkevælden indstiftet,
er i Virkeligheden til Brutus’s Sorg intetsomhelst
forandret. Befolkningen gaar op i Selvtilfredshed
og i Krav paa Velvære. Den forlanger Fritagelse
for Afgifter og for Anstrengelser; den indsuger
Folketalernes Smiger, beruser sig i tomme Ord og giver
sine Ynkeligheder frie Tøjler. Og Brutus føler, at
Romerne var mere værd, da de ydmygedes af en Tyran,
end nu, da de vanærer sig selv: «Naar Manden hader,
gaar han oprejst, endog i Lænker; men den lomme
Begejstring gør ham haabløst ussel.» Brutus sørger
over, at hans afgørende Handling har faaet Saadanne
Følger.
Der er her en Skildring, som øjensynligt har en
nærmere Adresse i Tid og Rum end den romerske Republik
Aar 509 før vor Tidsregning. Hvad Stykket dybest
inde handler om, er da ikke, at en Republikaner lader
sine to af Kongemagten købte Sønner henrette. Norske
Republikanere bliver kongetro, saasnart de blot engang
faar Middagsmad paa Slottet i Stockholm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
