Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knut Hamsun
281
for det Kolossale og det Dyre, har et stort Forspring
for de evro-pæiske Lande deri, at Militærvæsnet ikke
hos dem sluger Folkets Marv. Denne Betingelse for
et gryende Aandsliv berører Forfatteren ikke. Han
synes ogsaa at savne Blik for den Betingelse for et
Aandsliv, som det udvortes Velvære er. Naar Florents
o& Venedig under Renæssancen naaede den højeste
Blomstring af skøn, bildende Kunst saa var det blandt
andet, fordi de først var de rigeste Købmandsbyer
i Datidens Italien. Skulde der i Amerika slet intet
Aandsliv spire? I ethvert Fald har Hamsun ikke hørt
Græsset gro.
Dog Hovedanken mod en Forfatter med saa megen
Forkærlighed for Aandsadel maa, hvis man vil tale
til hans kunstneriske Saravittighed, blive den,
at han selv er altfor uadelig.
Hans Sprogbehandling, der undertiden bliver mesterlig,
er mange Gange saa jasket, at det er en Gru. Han
skriver: «Nu kunde man ville indvende, at med den Sort
Mennesker, Amerika har arbejdet, er det ikke at vente
osv.» eller «I alle disse Sange paa Alfarvejen er hans
Hjerte varmere end hans Hjerne er kold* eller «Han er
ikke selv bleven meddelt Æmnets Liv» og meget mere af
den Art. Han skriver Faktaer, Dataer for Fakta^ Data.
Han væbner Goliat med Samsons Asenskæft. Han nærer
en rørende Overtro angaaende Eduard von Hartmanns
Dybsind. Han behandler Kristus og Shakespeare som
literære Tyve, fordi der i det nye Testamente er lagt
den første mangen Sætning i Munden, der var kendt
og formuleret før hans Tid, og fordi Shakespeare
bearbejdede sine saa langt ringere Forgængeres
Stykker. Han siger «den saare platoniske Platon*
rimeligvis, fordi han ikke har læst ham.
Han nedlader sig endelig en og anden Gang til et ret
underordnet Effektmageri, som naar han skildrer den
Spænding, med hvilken en Yankee (der dog vel før har
læst en Avis) studerer en Reklame under Overskrift
Døden, og naaer da Højden i dette besynderlige Udraab:
«Aa, der er ikke Ord stærke nok til at udtrykke,
hvem Døden kan rykke bort U
Han er endelig i den Grad Patriot, at han bestandig
maaler Graden af Folks Uvidenhed paa Graden af
deres Uvidenhed om Norge. Den er sikkert i Frankrig
betydeligt større end i Fristaterne, og man kan vide
meget, overmaade meget endog, uden at kende Norge.
Dog Meningen med disse Linjer var ikke den
at sige Hr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
