Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
Breve
tyske Storheder: Luther ikke mindre end Elisabeth
Charlotte Gellert og Rabener, Klopstock og hans
Meta, Lessing og Eva Konig, Schiller og Charlotte
von Lengenfeld, Goethe og hans Moder, lige op til
Bismarck og Moltke. (Det tyske Brevs Mestre udg. af
Theodor Klaiber og Otto Lyon). Det er en morsom Bog,
dog nok saa meget ved sit Indhold, idet Udgiverne
har valgt Breve af historisk eller menneskeligt Værd,
som ved Brevenes Form.
Vistnok er det lærerigt at spore de skiftende
Tidsalderes Indflydelse i Minnesangertiden,
Mystikernes Stil, det 15. Aarhundredes djærve
og muntre Udtryksmaade, Luthers Folkesprog med
dets Kraft og Vid, det 17. Aarhundredes afskyelige
Sprogblanderi, der ved Overfyldningen med Fremmedord
minder om vore Dages værste Bladskriver-Mundart,
dernæst det 18. Aarhundredes glatte Brevstil,
der attraar det Smidige og Yndefulde i Udtrykket,
endelig det 19. Aarhundredes umaadelige Tonespil
af de forskelligste Instrumenter.. Men alligevel er
det sjældent Formen, der volder Læseren Glæde. Den
Blanding af mundtlig og skriftlig Udtryksmaade,
der er Brevstilens Tiltrækning, ligger ikke for
Germanerne. Det Skriftlige bliver for dem altfor
let en eller anden Form af Cancellistil, og saa
indtræder da i Skrivemaaden regelmæssigt én Gang
hvert Aarhundrede Forsøg paa ved en Reform at føre
det kunstlede Udtryk tilbage til Naturens Simpelhed
og Ægthed. Derfor har Kvinderne paa dette Omraade
neppe ringere Betydning end Kæmper som Luther,
Lessing, Goethe og Bismarck. Med en anden Vending: den
germanske Stamme har den beklagelige Ejendommelighed,
at Ordets Kunst i det brevlige Udtryk hos den altfor
let forvandler sig til Unatur, til Smagløshed eller
paataget Væsen, saa den alene som ukunstnerisk er ret
naturlig, Derfor skriver dens Kvinder bedre Breve end
dens Mænd. Da den franske Kultur i det 18. Aarhundrede
naaede sin største og sikreste Ejendommelighed,
forholdt det sig anderledes; den stilistiske Kultur
var for de højere Klassers Vedkommende gennemgribende
og strakte sig helt ned til Kammertjenere og
Kammerjomfruer. I Datidens talrige Brevsamlinger
udtrykker man sig kunstnerisk med Naturlighed.
Udgiverne af de tyske Breve gør derimod bestandig
6pmærk-som paa, hvorledes det er Kvinderne, som
gennembryder den stilistiske Tvang, Mændene stadigt
paany underkaster sig, idet kun hos Kvinderne Brevet
af sig selv bliver et naturligt Udbrud,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
