- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
305

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Heine og Napoleon
305

Af disse tre Tidsafsnit er det første den ubetingede
Begejstrings. Heine skriver det ved Kraft og
Sværmeri enestaaende Digt De to Grenaderer, et af
Verdensliteraturens ypperste. At Heines Hadere har
beskyldt ham for her at have kopieret Bé-rangers
Digt med samme Titel, er æselsagtigt; Beskyldningen
fortjener end ikke en Imødegaaelse. Efter dette
Digt fra 1819 udgiver han 1826 Bogen Le Grand,
hvori Napoleonsdyrkelsen naaer sit Højdepunkt
hos ham; med større Hensynsløshed end nogen anden
beslægtet Udtalelse i Samtidens Tyskland brød denne
"Bog Kærligheden til Napoleon en Bane i det Land,
han havde overvundet og undertrykt.

For Heine er her Napoleon Folkets Mand, mod hvem
Kongerne havde sammensvoret sig; paa ham vilde de
hævne, hvad Folket engang havde øvet mod en af deres,
Ludvig XVL Han er videre Ideernes Mand, det vil sige
de to Ideers, Heine ungdommeligt, næsten barnligt,
altid nævner sammen og sammenblander, Frihedens og
Lighedens, de Grundforestillinger, der var Digteren
selv de kæreste. Derfor kalder han ogsaa etsteds
Napoleon den menneskevordne Idé. At Frihed og Lighed
vanskelig trives sammen, at Napoleon i ethvert Fald
fremmede og befæstede Ligheden, paa samme Tid som han
sløjfede den politiske Frihed, ser Heine endnu ikke,
og vil han ikke se. Han bygger sin Forestilling om
Napoleon paa Erindringerne fra hans Fangenskab paa
St. Helena, hvis forskellige Forfattere han troende
betegner som de fire Evangelister. Napoleon selv er
en Gud; hans Lidelseshistorie Gudmenneskets. Alle
hans Modstandere bliver for Heine Uslinger eller
Karikaturer eller Bødler.

Under Digterens italienske Rejse 1828 spores den
første Ændring i denne ubetingede Tilbedelse og
Beundring. I Kapitlet om Marengoslaget beder Heine
Læseren ikke antage ham for ubetinget Bonapartist. Det
synes, som om han i Italien, der led under det
østerrigske Aag, har faaet Øjnene bedre op for
Frihedens Velsignelser, og han beskylder nu Bonaparte
for den 18, Brumaire at have forraadt Friheden,
endda «af Forkærlighed for Aristokratismen» - hvad
der klinger som en Mindelse fra Borne. Han udtaler
her, at Napoleon har ombyttet det betydeligere Ry,
at være sit Aarhundredes største Menneske, med det
ringere, at være sin Tids. største Kejser.

Efter at Julirevolutionen 1830 paany har kaldt
Frihedstanken til Live i alle aandeligt Bevægedes
Sind, følger hos Heine, over-

G. Brandes: Samlede Skrifter. XVII.
20

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0311.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free