Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Heine og
Napoleon
for Napoleon, Tvivlens og den betingede Uviljes
Tidsrum. Maaske har Paavirkning fra hans Omgivelser
i Paris, Mænd som Mignet og Garnot, her havt en
Del at sige. At han var indtraadt i de Aar, hvor
Personbegejstringen i Reglen tager af, har vel været
medvirkende.
I sine under forskellige Navne samlede brevlige
Meddelelser fra Paris staar han under Indflydelse
af Ludvig Filip-Tidens Aand, saa fremmed den end
er hans Væsen. Han priser Lafayette paa Napoleons
Bekostning; han anfører Auguste Barbiers Ord, at ingen
fransk Moder kan se paa Vendome-Søjlen uden’ Taarer;
Lafayette har grundet sig en bedre Mindestøtte i
franske Sind. Det kæreste ved Napoleon er ham nu det,
at han er død* thi levede han, maatte Heine bekæmpe
ham. Ved sin Død har Napoleon bødet for den Troløshed,
han har vist mod sin Moder, Revolutionen. Heine
opfatter hans østerrigske Giftermaal som udtrykkeligt
Brud med Folkesuverænitetens Tanke, den, Napoleon
selv skyldte Alt. Han sammenligner ham med Cromwell
og hæver denne over Bonaparte; Cromwell sank aldrig
saa dybt, at han af en Præst lod sig salve til Kejser
og som Revolutionens frafaldne Søn «tilbolede» sig
Fætterskab med Cæsarer. Ja, han sammenligner ham med
Orestes: Friheden forfulgte ham som hans ihjelslagne
Moders Aand; han hørte overalt dens Stemme; endog
om Natten skræmmede den ham op af Armene paa den
Legitimitet, han havde formælet sig med.
Tidligere havde Heine prist Napoleon, fordi han
aldrig havde handlet helt revolutionært eller helt
modrevolutionært, men i Kraft af sin Genialitet,
der sammenfattede Modsætningerne, simpelt, stort og
rolig mildt. Nu ser Heine i Kejserens Forsøg paa at
sammensmelte den nye Tid med den gamle kun en rent
udvortes Sammenlodning, der maatte mislykkes, og som
styrtede ham: Kejsertiden dræbte i Frankrig borgerlig
Enfold og Frihedskærlighed. Og i 1837 skildrer Heine
Kejsertidens Velsignelser saaledes: Agrene laa brak,
Menneskene blev førte til Slagterbænken.
Disse Aar var for Heine Træthedens Aar, og det
ham omgivende Borgerdømme smittede af paa hans
Væsen. Dertil kom ydre Hensyn. Som Statsunderstøttet
af Ludvig Filips Regering kunde han ikke prise
Kejsertiden paa Datidens Bekostning, og da han under
sine stadige Pengesorger paatænkte Udgivelsen af
en tysk Avis i Paris, maatte han tilstræbe, at den
prøjsiske Re-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
