- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
312

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

312 Max
Stimer

MAX STIRNER

(1902)

I Aaret 1845 udkom i Leipzig Bogen Den Eneste og hans
Ejendom, der straks gjorde ikke ringe Opsigt ved sin
oprørske Dristighed, i vore Dage er blevet fremsøgt
og gransket paany som Forløber for individualistiske
eller anarkistiske Lærdomme i Samtiden, og nu ogsaa
har fundet en dansk Beundrer og Oversætter.

Forfatteren kaldte sig Max Stimer, men hed Kaspar
Schmidt, var født i Baireuth 1806, var en fattig
Lærer, der maatte opgive sin Stilling som Følge
af Bogens Udgivelse, nogen Tid fristede Livet som
Forfatter og Oversætter og døde glemt i Berlin 1856.

Tilhængere af Friedrich Nietzsche er vendte tilbage
til Max Stimer i Kraft af den allevegne udbredte Drift
til at finde en Stamfader, og den moderne Anarkisme
beraaber sig paa ham, fordi han har paavirket en af
dens betydeligste Mænd, Bakunin,

Max Stimer nedstammer i lige Linje fra den tidlige
Middelalders Nominalister, der henved 800 Aar før hans
Tid allerede hævdede, at Almenbegreber som de, han
bekæmper under Navnet Spøgelser (særligt Mennesket,
Menneskeheden), ikke havde nogen Virkelighed, ikke var
andet end Ord og Navne. Deres Kamp strakte sig videre
gennem hele det fjortende og femtende Aarhundrede,
og de udstod Forfølgelser for deres Overbevisning
som sidenhen han.

Særligt synes Stirner at være bleven tilskyndet til
sin Optræden ved Udgivelsen af Ludwig Feuerbach’s
Kristendommens Væsen (1841), der paa hans Tid gjaldt
for den fremskredne Retnings sidste Ord. I denne Bog
fandt Datiden de yderste radikale Følgeslutninger
dragne. Bogen vendte op og ned paa Teologien,
idet den hævdede, at Sandheden kom frem, naar man
ombyttede de kristelige Sætninger: «Gud er Kærlighed,
Gud er Godhed* med de menneskelige: «Kærligheden er
guddommelig, Godheden er guddommelig*, og helligpriste
alt sandt Menneskeligt; Mennesket var helligt,
Venskabet, Ægteskabet helligt. Det forekom Max Stimer,
at under denne Venden op og ned paa Teologien var
Teologiens Grundsynsmaade i et Hovedpunkt bevaret,
og han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0318.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free