Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Karl Vogt
317
gik allerede 18 Aar gammel til det Land, der
skulde blive hans andet og egenlige Fædreland,
Schweiz. Hans Fader var bleven medicinsk Professor i
Bern, og dér gav Sønnen sig af først med anatomiske
og fysiologiske, dernæst med geologiske Studier. Med
Agassiz undersøgte han Gletscherne og skrev 25 Aar
gammel en Bog, I Bjergene og paa Gletscherne, og
samtidig paa Fransk et Værk om Ferskvandsfiskenes
Naturhistorie. Faa Aar efter fulgte en Lærebog i
Geologi og Fysiologiske Breve. Han levede i disse
sine Ungdomsaar afvekslende i Italien, Frankrig og
Schweiz og fik allerede da det Verdensborgerpræg,
der aldrig forlod ham.
1847 blev han Professor i Giessen, men da i Marts
1848 Revolutionen brød ud, kastede han sig med Liv
og Sjæl ind i den, blev valgt til den i Frankfurt
sammentrædende tyske Rigsdag, blev en af det
yderste Venstres Førere og ypperste Talere og blev
i Stuttgarterparlamentet, kort før det sprængtes,
valgt til Medlem af det revolutionære Rigsregentskab.
Naturligvis fik han nu Afsked fra sin Stilling i
Giessen, men blev fra 1852 geologisk Professor i
Genf og overhovedet en stor Mand og høj Embedsmand
i Schweiz. Blandt hans Skrifter fra Halvtredserne
blev det politisk-satiriske Værk om Dyrestater
og hans Stridsskrift mod R. Wagner Kulsviertro og
Videnskab (en Latterliggørelse af Rettroenhed hos
Videnskabsmænd) berømte og meget læste. Da Darwins
Lære fremkom, sluttede Vogt sig med Lidenskab til den
og fatteliggjorde den ved talløse Vandre-foredrag.
Han var en udmærket Foredragsholder og ikke altfor
ængstelig med Hensyn til de Midler, hvorved en Taler
vinder Bifald. Hvad han end talte om, der var altid
nogle djærve Vittigheder deri, og hans Tilhørere sad
og ventede paa dem. Han var høj og svær, jovial og
ved godt Humør, paa én Gang stridbar og gemytlig.
Som Filosof var han udpræget og overbevist Materialist
af en noget forældet Type. I sine Forelæsninger
om Mennesket, dets Stilling i Naturen og i Jordens
Historie gør han gældende, at der ikke videnskabeligt
lader sig opstille noget særegent Menneskerige
i Modsætning til Dyreriget, eftersom Menneskets
anatomiske og fysiologiske Kendetegn, hvorpaa det
alene kommer an, ikke er forskellige fra Dyrenes. Fra
den ældste Tid har Mennesket ikke efterladt os «flere
Spor af sin Tilværelse end ethvert andet vildt Dyr»,
og det aandelige Element, der i senere Tider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
