Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Bertha von
Suttner
En af hendes større Bøger giver en god Forestilling om
den naive og frugtbare, videbegærlige og veltalende
Skabning hun fra først af var. Dens Titel lyder:
Inventarium einer Seele, Ideen har sin Originalitet:
en Sjæl, der opgør sit Bo og efter Evne gør sig Rede
for sit hele Forraad af Anskuelser og Synsmaader. Men
Bogen i sig selv bringer ikke meget nyt, nærmest hvad
man kalder Tidsalderens Resultater, en fremskreden
Libe-ralismes Indhold, moderne Videnskabs og moderne
Metoders Udbytte, udviklede i en let, underholdende
Epistel-Stil med stor Klarhed og ringere Dybde.
Nerven i det hele er en glødende Tro paa det almene
Fremskridt, en Overbevisning om, at der uafbrudt
finder et saa* kaldt Fremskridt Sted ikke blot paa
de Omraader, hvor det ikke lader sig omtviste, de
fagvidenskabelige og tekniske Omraader, men endog
paa de moralske og kunstneriske. Hvad Moralen
angaar, betragter Forfatterinden med den gængse
Forveksling Menneskenes Tæmning som enstydig med deres
Forbedring. Paa det kunstneriske Felt nøjes hun ikke
blot med at stille sin Lidenskab for Nutidsaand mod
Klassikerdyrkelse, men i Kraft af den almindelige
Sandhed, at selv overfor det Udmærkede er et højere
altid tænkeligt, er hun tilbøjelig til overhovedet
at stille de moderne paa et højere Trin end de
ældre. Hun har af den sidste Menneskealders Kritik og
Historieskrivning faaet den Anskuelse indprentet, at
den store Personlighed er et Udtryk for sin Tidsalder
og sit Folk; hun mangler Blikket for, at det, som gør
den Enkelte uerstattelig, er det væsenligste ved ham,
Magten i ham, Magten over Tid og over Folk, og at
dette Enestaaende vanskelig lader sig sammenligne og
i visse store Tilfælde aldrig lader sig overgaa. Hvad
vil det sige at overtræffe Michelangelos to Kapeller
eller Goethes lyriske Digte!
Sligt er Udslag af Forfatterindens haardnakkede
Gladsyn, der hos hende udstrømmer af
Fremskridtstroen.
Derfor kan hun ogsaa samle sin Moral i den elskværdige
og uskyldige Forskrift: «Blot aldrig - aldrig volde
nogen Smerte!* som hun, efter at have givet den,
oplyser med Tilføjelsen: «Hvor vilde ikke Summen
af menneskelig Lykke stige, hvis enhver var ret
gennemtrængt af denne Bestemmelsesgrund! Hvor
mange smaa Krænkelser, Bebrejdelser, Fornærmelser,
Hensynsløsheder og unyttige Modbeskyldninger vilde
da ikke spares!»
Højst betegnende er i denne Sætning Tillægsordet smaa.
Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
