- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
339

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Goldmann og Lan^koronski
339

vilde skrive, optegnende sine Indtryk, som de
kommer, appel-lerende til tidligere Oplevelser
og Bevidsthedsindtryk, uden synderligt Hensyn
til Sandsynligheden eller Usandsynligheden af, at
Læseren har havt de samme. Da han har set de fleste
tilgængelige Egne, erindrer en ham jævnligt om en
anden. Nær Bab-el-Mandeb skriver han f. Eks.: «Skyet
Himmel, staalblaat Hav; man kunde tro sig mellem
Bergen og Trondhjem». Et Landskab i Indien erindrer
ham om et spansk; Kapeller i et Buddhistkloster minder
ham om Hulerne ved Subiaco i Rom osv.; han forudsætter
i Reglen Alt det, han selv kender til, bekendt. Der
er i hans Verdensmandstone og Videbegærlighed noget,
der genkalder Fiirst Puckler, kun at han giver sig
langt mindre hen og er langt mere ordknap; der er
i den selvsikre Maade, hvorpaa han gør sig Rede,
noget der minder om en anden udmærket Kunstelsker,
Brysseler-Advokaten Edmond Picard. Dennes Rejse
i Marokko El Moghreb-Al-Aksa synes mig det mest
beslægtede Sidestykke til Lanckoronskis Bog, endda
Picard er radikal og Lanckoronski Hofmand.

Betegnende nok er for denne Forfatter ganske som
for Goldmann, trods Længslen efter at se den hele
Jordklode, Italien Hjertets Hjemland. Han siger i
sin Indledning: «Jeg glæder mig til Indien; men mit
Hjerte tilhører dog den store Landtunge imellem det
adriatiske og tyrrhenske Hav. Med Robert Browning
kan jeg sige: Aabn mit Hjerte og paa Indersiden vil
Du se skrevet: Italien». Han overvurderer heller
ikke den Indsigt, der lader sig erhverve ved at fare
Jorden rundt, ja, siger rent ud, at naar Alt kommer
til Alt, er der paa vor Planet ensfor-migere end man
mener; kun Beskueren er bestandig en anden, om end
tilsyneladende den samme; vort Hjerte vilde, ifald
vi kunde iagttage det som Tingene udenfor os, maaske
byde os flere Overraskelser end en Verdensomsejling.

Saa kortfattet Stilen end med Forsæt er, saa vilde
man dog tage højligt fejl, ifald man betvivlede, at
Forfatteren var Kunstner; det glimrende Digt, hvori
han med malerisk Kraft og sikkert Lune har beskrevet
Omegnen og Hotellivet i Golombo, viser hans Herredømme
over Sproget. Hans Beskrivelser af de Kunstværker,
han møder undervejs, er Jacob Burckhardt værdige,
og man mærker den gode Skribent paa, den Sikkerhed,
hvormed han tegner de forskellige nationale Typer,
evropæiske som asiatiske og afrikanske.

22*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free