Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arthur Schnitzler
345
staaende, Trang til afgørende Lidenskab, dyb
Begejstring for Kunst - Alt dette i Rammen af et
Skuespil, der foregaar paa Cesar Borgias Tid i
Bologna og som sikkert vil gøre ikke ringe Virkning
paa Scenen.
Men den, der elsker Schnitzlers Talent, ham
sysselsætter mindre det Spørgsmaal, om det nye
Drama vil have større eller ringere Held med sig
paa Teatret, end dette, hvorledes det er udgaaet fra
Stammen af hans Sjæleliv og hvorledes det forholder
sig til hans tidligere Arbejder.
Sjældent har vel i moderne tysk Literatur en Debut
været opsigtvækkende som Arthur Schnitzlers med
den lille Samling Dialoger Anatol. Det letsindige
Wien er i den Bog, letfærdig og bitter, vemodig og
vittig, verdensklog og kvindeklog som den er. Megen
Erfaring er her sammentrængt, og med overlegen Ironi
og Selvironi er den meddelt. Paa faa Blade lever her
for lange Tider Amouretternes og Separatkabinetternes
og Ungkarlehjem-menes Wien, og morsomt er det Indfald,
at Hovedpersonen, den ofte forelskede Anatol, og hans
klarhovede Ven Max forekommer i alle Samtalerne,
belyses fra forskellige Sider og ses i Forhold
til forskellige Kvinder, indtil Læseren kender dem
tilbunds.
Skuespillet Eventyret viste med sin noget tunge Alvor
Schnitzler fra en helt ny Side. Her røbede første
Gang Hjertemennesket sig hos ham; den skarptseende
Menneskekender var der ogsaa og godtgjorde sit
Kendskab til Menneskehjertet. Stykket berører
Teaterverdenen som saa mange af Schnitzlers; det
er jo den Verden, i hvilken han har tilbragt det
meste af sit Liv, skønt han længe har praktiseret
som Læge. Her tager en ung Mand i en Samtale til
Genmæle mod Eventyret om de faldne Kvinder, d. e.:
mod det Svælg, man vil befæste mellem de anstændige
og de uanstændige, hævder, at man ved sin Ringeagt
støder de sidste ned i Afgrunden osv. Stykket viser,
hvorledes efterhaanden Skinsygen paa den Kvindes
Fortid, hvem Feder elsker, bringer ham til aandeligt
at mishandle hende og gør deres Samliv umuligt. Det
er et Skuespil uden Glans, dog ikke blot et ærligt,
prunkløst Arbejde, men et, der ved sin Sjælekundskab
staar højt. Den unge begyndende Skuespillerinde her
er, om end minflre glimrende, ganske anderledes ægte
end Sudermanns Magda i Hjemmet
Saa fulgte det fine og smukke lille Skuespil, som
paa Dansk fører den noget tvungne og literære Titel
Elskovsteg, det Stykke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
