- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
347

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Arthur Schnitzler
347

der et Angreb paa Duellens Ufornuft og dens
Afgørelsers Uretfærdighed. Men Stykket er omtrent
som i Frankrig Paul Hervieu’s altfor stærkt lagt
til Rette for at tjene Tendensen, saa det mindre
virker som levende Liv end som et virkningsfuldt
Indlæg. Det andet Stykke skildrer den vanskelige,
tilsidst umulige Stilling, hvori en ung Kvinde,
som har levet sammen med Sønnen i en borgerlig
Familie, kommer, da hun efter hans Død (paa Grund af
hans sidste Vilje) er blevet optaget i et regulært
borger-ligt Hjem. Skuespillet er med en Bitterhed,
som den, Huysmans i gamle Dage lagde for Dagen, rettet
mod det officielle Samfunds Sneversind og Farisæisme.

Saa fik Fantasimennesket i Schnitzler atter Luft
i de tre smaa Enaktsstykker, som udkom i 1899
under Fællestitlen Den grønne Kakadue og af hvilke
Paracelsus er opført i Kjøbenhavn. I dette Stykke er
den Trolddom, Paracelsus udøver, hans hele Styrke og
Svaghed, et Sindbillede paa Digterens. Det andet,
besynderlige Stykke, Livsledsagerinden, er et
Udbrud af Forfatterens Bitterhed og Kvindeforagt,
det tredje, efter hvilket Samlingen har Navn, er det
første Udtryk for den Grundsynsmaade, der nu er brudt
frem i hans sidste Værk, af Livet som et Gøglespil,
i hvilket Virkelighed og blot Foreteelse barokt
og hemmelighedsfuldt glider over i hinanden. Den
grønne Kakadue foregaar umiddelbart før den store,
franske Revolution i Paris, hvor - ifølge Forfatterens
sære Indfald - i en Skænkebod Skuespillere, dertil
lejede af Værten, opfører Oprørs-Optrin for blaserede
Aristokrater, indtil Spøgen bliver Alvor endnu før
det ret begribes. Stykket illustrerer saa at sige
Kierkegaards Fyndsprog: «Det hændte paa et Teater, at
der gik Ild i Kulisserne. Bajads kom for at underrette
Publikum derom. Man troede, det var en Vittighed,
og applavderede; han gentog det; man jublede endnu
mere. Saaledes tænker jeg, at Verden vil gaa til
Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder,
der tror, det er en Witz>.

Et mærkværdigt Eksempel paa Schnitzlers Fortællerkunst
er den dybe og træffende Monolog Lieutenant Gustl, der
afslører den gennemsnitlige unge østerrigske Løjtnants
Indre. Den følger de stumme Bevægelser i hans Sjæl en
hel Nat igennem, da han mener henad Morgen at maatte
skyde sig paa Grund af en ham overgaaet Fornærmelse;
den meddeler os hele hans foregaaende Liv, opklarer i
Et og Alt hans Tænke- og Følemaade. Den gav Anledning
til at Schnitzler som Militærlæge fik sin Afsked fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0353.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free