Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Arthur
Schnitzler
Hæren; den blev nemlig opfattet som et
ondskabsfuldt Angreb paa denne. Den er kun uskyldigt
og sanddru burlersk.
I en Bog med Titlen Runddans (Reigen\ en ny Række
Dialoger, har Schnitzler behandlet seksuelle Forhold
rned overlegent Vid, omtrent som det sker i den
franske Literatur hos Fru Marni eller Lavedan. Denne
Bog var flere Aar i Træk ikke i Handelen af
Forfatteren kun i nogle faa Eksemplarer skænket til
hans Venner, da han, som han i Forordet siger, ikke
vilde udsætte sig for de Misforstaaelser, som Dumhed
og ond Vilje utvivlsomt vilde sætte i Omløb. Senere
har det vist sig, at den kunde offentliggøres uden
Anstød.
Bogens højst originale Ide er den, at hver Mand og
Kvinde der forekommer i den, ses i to paa hinanden
følgende Dialoger forbunden med et forskelligt Væsen
af det andet Køn. I Bogens sidste Dialog vender derfor
et Kvindemenneske tilbage, der forekom i dens første.
Det er meget langt fra, at denne dristige Bog kan
kaldes en lystig Bog. Der er ikke et Glimt af noget
Gladsyn i den. Den handler om den Raahed, de Løgne
og plumpe Bedragerier, den Affektation, den Plathed
og Ladhed, som menneskelig Lystenhed har i sit Følge.
Dermed skal ikke være negtet, at Bogen har komisk
Styrke. Den glimrer af Vid og strømmer over af
underholdende og sjælekyndig Satire.
Og saa er 1901 udkommet dette mærkelige Skuespil
Beatrices S/ør, der trods Ufuldkommenhederne i
Handlingens Motivering er et fyldigt Udtryk for
Schnitzlers Livsanskuelse, som den nu har formet
sig. Højst betegnende er det, at Handlingen foregaar
i Bologna i de sidste Dage før man venter Cesar
Borgias Ankomst udenfor Murene med en mægtig Hær,
overfor hvilken intet Forsvar med Byens svage Kræfter
kan nytte, saa Alle véd, at almindelig Nedsabling
staar for Døren. Omtrent som Renan i Abbedissen
af Jouarre har Schnitzler drømt om, hvorledes en
saadan Forudvished om umiddelbart forestaaende Død
og Undergang vilde virke paa Sindene, særligt paa
de erotiske FølelserJ( som disse under Renæssancen
tog Form, og har besvaret dette Spørgsmaal med
Virtuositet. Men i Stykkets Midte staar en ung Kvinde,
et sekstenaarigt Barn, der synes som en Art Mønster
at skulle kendetegne Kvindens Væsen overhovedet,
trofast i Sind, troløs i Forestillinger og Drømme,
handlende og føjende sig rent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
