Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352 Et Sørgespil af
Paul Heyse
ET SØRGESPIL AF PAUL HEYSE
(1901)
Medens i Tyskland en yngre Slægt af Dramatikere gror
op er den ældre Slægt ikke uvirksom, og det kan ikke
andet end fængsle Betragteren, naar Ældre og Yngre
kappes med værdifulde Arbejder, hvori en forskellig
artet Kunstaand og Tidsaand spejler sig.
Af den ældre Slægt er Paul Heyse i den senere Tid
fremtraadt med to smukke Dramer Maria fra Magdala og
Det tilslørede Billede i Sais, Dramer, der foregaar
i det gamle Palæstina og det gamle Ægypten, det
første paa Prosa, det andet paa Vers, dog ikke
paa de regelrette femfodede Jamber, men for store
Partiers Vedkommende i en ny Versart af ikke ringe
Særegenhed. Skønt begge Dramer ved deres Stoffer
tilhører den fjerne Oldtid, lader Behandlingsmaaden
ingen Tvivl opstaa om det Tidspunkt, hvorpaa de blev
til.
Medens Billedet i Sais er det teatralsk
virkningsfuldeste af dem, har Femaktsskuespillet
Maria fra Magdala størst dramatisk Interesse. Hvilken
tiltrækkende Skikkelse hin ældste Magdalena, og hvor
forunderligt, at hun ikke har lokket Dramatikerne,
da dog Malerne i den store Tid aldrig er blevne
trætte af at fremstille hende! Thi middelalderlige
Mysteriers Behandling er jo ikke værd at regne
med. Af vore Dages Digtere har hun, saavidt vides,
kun fristet Anatole France. Man skræmmedes vel tilbage
fra dramatisk Behandling af Skikkelsen, fordi man
ikke syntes at kunne naa til den uden samtidigt at
forgribe sig paa en anden Skikkelse, der vanskeligt
lod sig bringe paa Scenens Brædder. Halvjapaneren
Sadakichi Hartmanns Forsøg paa et Drama om Kristi
Liv var lidet tilfredsstillende. Heyse har overvundet
Vanskeligheden. Skønt Stykket spiller i Jerusalem i
Dagene før Jesu Død, forekommer han selv ikke deri;
kun en eneste Gang høres hans Stemme. I hele Stykket
nævnes ikke én Gang hans Navn.
Maria Magdalena er hos Heyse Jerusalems skønneste
Kurtisane. Da denne Digter aldrig tegner andre
Kvinder end skønne og fribaarne, er hun stolt og
selvstændig. Femten Aar gammel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
