Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Sørgespil af Paul Heyse
353
blev hun af sine Forældre trods sin Modstand givet
til en 50 Aar ældre Mand, den rigeste og fæleste i
Magdala, men flygtede efter nogle Aars Forløb fra ham
til Jerusalem, hvor Stadens gyldne Ungdom gør hende
sin Opvartning, og hvor hun udmærker de Enkelte, hun
synes om. Nu har hun til Elsker en Mand med trodsigt
og forvovent Sind, hvis Liv gaar hen i Harme over
det romerske Tvangsherredømme i Landet, og som kun
drømmer om at afryste Aaget. Det er Judas. Men i Uger
er han udeblevet fra hendes Hus og har ikke ladet
hende Grunden vide; hans Udeblivelse har krænket
hende og vendt hendes Hjerte fra ham. Vi ser hende
bestormet af Stadens fornemme Ynglinge, hvoriblandt
Ypperstepræstens Søn, en daarlig og svi-rende Fyr,
og af den ikke mindre fornemme Romer Flavius, Pilatus’
Brodersøn. Hun afviser Alle, men da Flavius hos hende
træffer den tilbagevendende Judas, hvis dristige
Sind hun har prist, gør han Judas ringe i hendes
Øjne ved den Meddelelse, at en jødisk Profet, hvem
Romeren ofte har set som Gæst i sin Nabos Hus, hvor
han æres som en Fyrste og Alle trænges om ham, en Dag
har væltet Bordet, ved hvilket Judas som Veksellerer
sad foran Templet, og derved gjort et saadant Indtryk
paa denne, at han siden den Dag følger Profeten som
en Hund. I Marias Sind opstaar det heftige Ønske at
se hin Mester, der saaledes overvælder og fængsler
sine Omgivelser.
Da hun klædt i sin skønneste Pynt kommer til Romerens
Hus for derfra at blive Vidne til Mesterens Færd,
møder hun Ypperstepræsten, der behandler hende
med Haardhed og Foragt; men da han erfarer hendes
Forsæt, foreslaar han hende at bruge sin Skønhed til
at forlokke hin Oprørsmand mod Præstevælden. Denne
siges aldrig at have rørt nogen Kvinde; han vilde
tabe sit Helgenskin, ifald han betoges af den dejlige
Maria. Hun skal da blive hædret i Menigheden over
alle andre Kvinder.
Hun viser med Afsky denne Anmodning tilbage; men
da hun i sin Pragt, dækket med sine Smykker, nærmer
sig Kresen af Jesu Disciple og Tilhængere, løftes et
rasende Skrig imod Kvinden, der lever i Ægteskabsbrud;
fra alle Sider lyder Raabet paa Stening, og med Møje
stræber først Judas, saa Flavius at redde hendes
Liv. Da lyder under pludselig opstaaet Tavshed en
Stemme udenfor Scenen: Den som er uden Synd, kaste
den første Sten! Fra nu af er Maria forvandlet;
hun har ingen an-
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVII.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
