Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Sørgespil af Arthur Fitger
357
Imidlertid er Ulykken slaaet ned i Kejserborgen
i Byzants. Under Kampen mod Tyrkerne i Grækenland,
under Belejringen af en Fæstning paa Olymposbjerget, i
hvilken de sorte Kopper rasede, har Smitten naaet den
byzantinske Hær og angrebet selve den unge Kejser og
hans Tvillingbroder. De plejes nu paa Slottet af deres
Moder og af Lægen i et mørkt Værelse, til hvilket
Ingen har Adgang; deres Øjne er truede, efter at deres
Liv ikke mere er i Fare. Da de endelig føres ud i
Dagslyset, viser det sig, at Maximin har gennemgaaet
den svære Sygdom uden at tage Men, medens den unge
Kejser Maximus ikke blot er saaledes vanheldet af
Kopperne, at han har mistet sin Skønhed; men hans
ene Øjes Sekraft er gaaet tabt, og han skimter kun
svagt og under stærke Smerter med det andet.
Mellem Brødrene og deres Moder, Kejserinde Irene,
udvikler sig et heftigt bevæget Optrin. Det synes
Maximus selv umuligt at fremstille sig som Brudgom
og modtage den unge Brud fra Venedig i denne
afskrækkende Skikkelse, efter at hun har givet sit
Ja til et Billede af ham, paa hvilket han straalede
i ungdommelig Skønhed. Hvem véd desuden, om ikke det
hele Forbund med Venedig vil briste, naar Dogen faar
denne Svigersøn at se? Maximus selv øjner ingen anden
Udvej end den, at han forsager, og at man benytter
Ligheden mellem Tvillingbrødrene til at udgive Maximin
for Bejseren og overlade ham Riget og Bruden. Denne
vægrer sig forgæves; man finder ingen anden Udvej,
og alle binder sig ved en højtidelig Ed til ubrydelig
Tavshed om det Skete.
Dog Lavinia ankommer, lysende af Skønhed,
uimodstaaelig ved Ædelsind og Menneskekærlighed, og
vinder ikke blot straks sin Brudgom, den nye Kejser
Maximin, men tænder en Lidenskab i den ulykkelige
Maximus’ Sjæl, saa han flammer op i Misundelse
af Broderen, i de bitreste Udbrud af Kval, ja
i aaben Erklæring af sin Elskov til Lavinia. Og
det forunderlige indtræder, at den fortvivlede
Krøblings Lidenskab gør et dybere Indtryk paa den
unge Venezianerinde end hendes mandigskønne Brudgoms
Ømhed. Hun elsker i Stilhed Maximus, som han aabent
hende.
Lægen har anvendt sine Instrumenter for at redde det
Øje, som den Syge har tilbage, og denne vaander sig
i Smerter. Lavinias gamle Amme Melantho siger hende
da, at al Lægens Kunst er gavnløs; der gives kun ét
Middel, som kan hjælpe:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
