Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moderne tyske Romanforfattere
405
fare, at angribe den med et helt Artilleri,
overhovedet at behandle den som Magt? Den staar jo
saavel i Dannelse som i Energi saa lavt, at den ikke
er værd et Skud Krudt.
Læseren dømme selv:
Som moden Mand, der for lang Tid siden er gift, venter
Streicher sin Elskerinde, der er gift andensteds. Han
er saa langt fra at ville skjule sit Forhold til hende
for Omgivelserne, at han meddeler sin unge Beundrer,
Digteren Conrad Hermann, hendes Ankomst til Staden
brevligt paa følgende Maade: «Kære, tro Hermann! Ada
Becker er fra igaar her i Byen. Hurrdh! Din taabelige
Eduard St, der hilser dig hjerteligt.»
Denne Billets Adressat, der dog er 25 Aar gammel og
har et helt Bind Syndens Sange bag sig, bliver ved
denne Meddelelse nøjagtigt tilmode som en Skoledreng,
naar en anden Dreng betror ham sine Erotica:
Hermann følte sig ved disse Ord styrtet ind i en uhyre
Ophidselse .... Utaalmodighed og Rastløshed betog ham;
og denne Følelse var des mægtigere, soni en stille
Gru blandede sig i hans besynderlige Salighed, en
hemmelig, unævnelig Angest. Det skulde altsaa ske,
det Forbudne, Forbryderiske.
Mon virkelig i Tysklands store Byer de unge Sangere
bliver i den Grad ude af sig selv over en halgammel
Vens smagløse Hurrah? l Norden er de i ethvert
Tilfælde betydeligt køligere og vilde, 25 Aar gamle,
ikke tage en Streicher højtideligt, endsige komme i
Henrykkelse over hans Leflerier.
Hermann aflægger det illegitime Par et
Besøg. Streicher modtager ham saaledes: «Se paa
hende! Er hun ikke et smukt Stykke Kød9* Man skulde
nu vente, at Doktoren, hans frigjorte Veninde og hans
naturalistiske unge Ven vilde opføre sig nogenlunde
frit i den uregelrette Situation, hvori de staar. Men
nej! Den Katekismus, de lærte som Børn, lægger dem
alle de Ord, de siger, paa Tungen, og de taler
ikke om andet end om Strei-chers Frue, om Synd,
om Ægteskabsbrud, det vil sige om alt det, de i
Virkeligheden omhyggeligt vilde undlade at omtale.
Hermann sagde: «Jeg er lykkelig ved at lære
den skønne Synderinde at kende, om hvem min Ven
Streicher har fortalt mig med saa meget Sværmeri»
.... «Sæt Dem dog», gentog Ada med en indbydende
Haand-bevægelse. «Ikke før I har sagt mig, hvad der
skal blive af Jer begge. Streichers Hustru har mange
Gange beværtet mig paa disse Tallerkener;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
