Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 Moderne tyske
Romanforfattere
dér ser hun ned fra Væggen . . .». - Ada kyssede
i Hermanns Nærværelse Streicher. «Hvordan smager
det?» spurgte hun med et Udtryk af løssluppen
Sanselighed. Derefter kyssede hun den unge Gæst:
«De véd nu, hvorledes Kys smager af Hustruer, der
fører deres dumme Mænd bag Lyset. Dette er Kys af en
Ægteskabsbryderske! Nu er du mærket, unge Ven!»
Skulde Læseren spørge, i hvad for en Kres dette gaar
for sig, saa lyder Svaret, at Ada er en fin, smuk,
dannet Dame, skal forestille en Hustru og Moder af
det højere Selskab. Vilde han spørge, hvorfor Parret
bestandig vil have den unge Fyr til Vidne - under
Forhold, hvor elskende Par ellers søger Ensomhed -
saa lyder Streichers Svar: Vi gør færre dumme Streger,
naar vor Mentor vaager over os. Og en anden Gang: Gaa
med, ledsag mig, jeg er i din Nærhed ikke udsat for
at begaa dumme Streger - hvad der unegtelig sætter
Læseren i nogen Forundring, eftersom han svævede i
den Tro, at Parret netop havde truffet hinanden i
den Hensigt at begaa «dumme Streger«.
Hermann gaar til Grunde ved den Ophidselse, hvori
Parrets Samliv sætter ham. Medens Streichers Frue med
tilsyneladende Ligegyldighed finder sig i sin Skæbne,
bliver den unge Mand, der i sine Vers har paadigtet
sig «de skrækkeligste Laster og Skændselsgerninger*,
bestandig mere oprørt over sin Medviden. Først har han
sammenlignet Streicher og Ada med Faust og Helena,
og kaldt sig selv Euphorion. Men snart begynder
han, ikke som «Syndens* Digter, men som ungdommelig
Metodistpræst at holde Bodsprædiken for Damen: «Lille
Moer! jeg vil
være din Samvittighed, jeg vil sige......dig og din
Faust,
at I er fortabte, at jer Skændsel vil kunne lugtes
til de fjerneste Taagepletler som selve de syv
Dødssynder!* og i den besynderlige Fornemmelse
af, selv at være bleven dybt beskæmmet ved sin
Medviderstilling, udraaber han: «Aldrig kan denne
Skam vaskes af mig! Aldrig! Ak, stakkels Euphorion!»
Han vedbliver imidlertid med at omgaas Streicher,
Fru Streicher og Ada, kun afbryder han nu og da
den selskabelige Underholdning ved Udbrud som dette
til Streicher: «Du begaar alligevel Ægteskabsbrud,
du begaar det!» og maa finde sig i Fru Streichers
Genmæle, at hendes Mand aldrig har bedraget hende; Alt
har forud været aftalt mellem dem. Tilsidst formaar
Hermann lige fuldt ikke at leve videre som Tilskuer
til Saadanne Misgerninger; han føler sig selv som
smittet af Usædelighedens Raaddenskab, og dræber sig
efter at have skrevet et Brev til Streicher, hvori han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
