Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moderne tyske Romanforfattere
407
gør ham ansvarlig for sin Undergang: «Jer Levevis har
tilintetgjort de sædelige Begrebers Marv i mig, som
alene muliggør den aandelige Opflammen og Spænding,
der udkræves til en Digtning .... Du er en falsk
Svulst paa det tyske Legem. Ud maa du skæres.»
For helt at forstaa denne sidste Ytring maa man vide,
at Streicher har et fransk, parisisk, overhovedet
fremmedartet Anstrøg. Saa lidet troværdigt det end
klinger for Enhver, der kender parisiske Kunstner- og
Forfatterkreses Stemning overfor tyske Journalister,
saa har Streicher i sine Stuer et helt lille Museum
af Foræringer, som berømte Franske, Victor Hugo,
Gambetta, Sarah Bernhardt og andre har skænket
ham. Besynderligt nok har denne Repræsentant for det
mest Moderne paa sine Vægge kun Skitser af Cabanel,
Bouguereau og andre slige Malere, der er akademiske af
den ældste franske Retning. Som saa mangen oprindeligt
ærbar Tysker er han bleven «fordærvet i Paris». Det
er Pariservæsnet, som har dræbt Samvittigheden i ham.
Dog Straffen udebliver ikke. Vrede Socialister
slaar hans franske Nipssager itu, en ædel tysk Pige
ydmyger ham ved en djærv Afvisning, og tilsidst
skærer hans første Kone Halsen over paa ham, mens
han fejrer sin Brudenat med den anden, en velhavende
Balletdanserinde. Han har nemlig været saa «moderne»
og uforsigtig at indrette sig med begge Koner i én
Lejlighed.
Før sin Død har han stiftet Ulykke nok og gjort
Nytte nok, da han har foranlediget Spliden mellem
Helt og Heltinde, uden hvilken Romanen straks
vilde være til Ende. Helten forskrækker nemlig ved
sin naturvidenskabelige, Goetheske, Darwinistiske
Opfattelse af Blomsten som en blot Omdannelse af
Bladet den skønne og ædle, men mangelfuldt oplærte
Eva - det er hende, som havde han fraranet hende
Blomsterne - medens den flade Streicher ved sit
æstetiske Blomstersprog gengiver hende «Troen paa de
søde, dyrebare Blomster».
Alt ordner sig imidlertid tilsidst. Da
Heinrich er faldet igennem med sit Foredrag i
Naturforskerforsamlingen, viser hans Elskede sig
trods sin Skuffelse saa rørende god og rar, at hun
tilbyder sig til ham som Trøsterinde og Trøst.
Romanen har sin Interesse som Udslag af tysk
Kønsmorali-seren og tysk Nationalisme. Den tyske
Nationalisme har, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
