- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
14

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - I. Voltaire og Frederik den Store

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

14 Voltaire og Frederik
den Store

efter sin Død: Byerne (Berlin og St. Malo) strides
om, hvem af dem, der er hans Fædreneby. - Maupertuis
sammenlignet med Homer!

Angrebet paa^ Præsidenten føres tilbage til den
laveste Bevæggrund, en Misundeligs Raseri. - Ja,
saavidt var det kommet, ikke blot skrev Frederik nu
mod Voltaire, men brugte Ordene: Uvidenhed, Løgn,
Infami, Bagvaskelse, Skændighed osv.

De mødtes nu som før ved Maaltiderne, underholdt sig
som om intet var hændt, men hvilken Tvang har de ikke
maattet paalægge sig!

Da den første Udgave af Frederiks Flyveskrift kom ud,
vidste de tyske Kritikere ikke, hvem Forfatteren var,
og behandlede ham som En, der ikke forstod et Ord
af Stridsspørgs-maalet. Men saa kom anden Udgave med
den prøjsiske Ørn, en Krone, et Scepter paa Omslaget,
og al Tvivl var forbi.

Havde Voltaire været gennemtrængt af Situationens
Umulighed og fremfor alt villet bevare sit gode
Forhold til Kongen, saa var der for ham intet andet
at gøre end nu at standse, lade Sagen gaa i Glemme
og lade Maupertuis i Fred.

Men ak! Han var med al sin Smidighed ikke nogen
Hofmand, men en urolig, ustyrlig Poet, og trods
Hofmandstonen det mest ubændige Væsen. Han
var ikke for intet det vittigste Menneske, der
siden Aristofanes’s og Lukianos’s Tider havde
levet. Indfaldene lod ham ikke i Ro og han kunde
ikke holde en Vittighed tilbage. Han maatte anstifte
Puds og Intriger som Moliéres Scapin, og haabede i
værste Fald at kunne negte Alt, Han var jo bestandig
anonym. Datidens Forhold nødte ham til det.

Visselig skrev han ikke en Linje mod Kongen, slugte
uden en Grimace de grove Krænkelser, der kom fra
ham. Men han kunde ikke negte sig den Fornøjelse
at flaa den stakkels Marsyas Maupertuis, der havde
villet rivalisere med den, hvem Kongen selv havde
kaldt Apollon.

Med sin Antilope-Gratie og sin Tigerkraft minder
Voltaire os senere Fødte noget om en anden «Djævel
af Guds Naade», Heinrich Heine, der har sagt: Det
er sandt, jeg var ikke noget Lam. Men dersom Lammet
havde faaet Tigerens Kløer og Tænder, tror man saa,
det vilde undladt at bruge dem?

Maupertuis, som da var syg og ude af Stand til
større Ar~

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free