Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - I. Voltaire og Frederik den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Voltaire og Frederik
den Store
Indfald. Maupertuis har sagt, at Rummet kun er en
Forestilling i vor Aand. Voltaire belærer ham om,
at, som enhver Skoledreng véd, Udstrækningen ikke som
Lyd og Farver kun eksisterer i vor Sansning. Her er
det Voltaire, der tænker som en Skoledreng.
Naar Voltaire videre haaner Maupertuis for den
(rigtignok urimeligt begrundede) Sætning, at Kundskab
om Fremtiden kan være samme Sag som Kundskab
om Fortiden, saa tænker han ikke selv igennem. I
Astronomien kender vi Fremtid saa nøje som Fortid og
i Kraft af samme Indsigt; vi véd paa Dag og Time, naar
en Solformørkelse vil finde Sted om Aarhundreder.
Som Skriftet var, maa det imidlertid kaldes et lille
Vittig-hedsværk af strengt literær Beskaffenhed,
uskyldigt latterliggørende. I Sammenligning med Heines
Polemik mod Piaten er dette Suk-kervandspolemik.
Vanskeligheden var den at faa Skriftet udgivet.
Der behøvedes en kongelig Bevilling, og Frederik vilde
selvfølgelig aldrig give den. Voltaire tilnarrede
sig den, idet han foregav at ville offenliggøre et
Svar paa Angreb, en Zuricher Teolog, Zimmermann,
havde rettet mod ham og Kongen som Fritænkere. Paa
denne Bevilling blev Akakia trykt.
Maupertuis laa med angrebne Lunger, kom ikke til
Kongens Aftensmaaltider. Frederik og Voltaire vedblev
at lade, som Intet var i Vejen, og da man en Aften fik
Ideen til en Art Sag-Leksikon, skrevet af den lille
Kres, begyndte Voltaire straks derpaa og sendte Kongen
Artikel paa Artikel med godt Humør: Abraham, Arne,
Athéisme, Bapteme. Det var dette Indfald, der blev til
selve Encyclopædien, le Dictionnaire philosophique,
Voltaires, Diderots og d’Alemberts Storværk.
Man kan forestille sig Frederiks Forbitrelse, da han
opdagede, at han var bleven narret og Akakia forelaa
trykt i Potsdam. Hvem Forfatteren var, saa han med
ét Blik.
Han sendte sin Kammertjener til Voltaire for at
erfare, hvor Oplaget var skjult. Voltaire vidste af
Intet. Imidlertid gik Bogtrykkeren til Bekendelse, saa
det nyttede ikke mere Voltaire at lade uskyldig. Han
søgte da overfor Kongen at slaa det Hele hen i
Spøg. Men Kongen stævnede ham til sig, lod Oplaget
brænde paa Slottet og aftvang Voltaire Underskrift
paa en Erklæring om, at saa længe Hs. Maj. viste ham
den Naade at have ham boende paa sit Slot, vilde han
intet skrive mod Frankrigs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
