Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - I. Voltaire og Frederik den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Voltaire og Frederik
den Store
Frederik, at han Ingen Fuldmagt havde til
Fredsslutning, men havde sendt Kongens Brev til sin
Herre, Kong Ludvig.
Og nu begyndte Voltaire lidenskabeligt at arbejde for
Sagen, ikke saa meget af Venskab for Frederik - thi
han hadede ham undertiden - som for at sanke gloende
Kul paa hans Hoved, og især af Fornufthensyn, for at
ikke noget saa Værdifuldt og Sjældent som Frederik
skulde gaa til Grunde, endelig for Frankrigs Skyld:
han vidste, at Frederik endog i yderste Modgang var
en uhyre Kraft; og øvede han I Desperation geniale
Bedrifter, havde Frankrig Skaden. Gennem Kardinalen
af Tencln, med hvem han bragte Markgrevinden
af Bayreuth i Forbindelse, søgte han at paavirke
Frankrigs elendige Førsteminister, Abbed de Bernis,
Fru de Pompadours Minister. Tencin beder Markgrevinden
følge Voltaires Raad, at fremhæve Farerne ved Huset
Habsburgs Magtforøgelse og smigre Ministeren.
Men Fru de Pompadour var heftigt Østerrigsk
sindet, Frederik havde skrevet Spottevers om
hende, Maria Theresia sendt hende et Brev med
hyklet Hjertelighed. Og Bernis saa naturligvis
ned paa Voltaire som en blot Literat, mens han var
Statsmanden. Frederik fik intet Svar.
Saa samlede han sig og ydmygede Frankrig, som det
aldrig var blevet ydmyget før. 5. November fulgte
Slaget ved Rossbaeh. Med en Hær, halvt saa stor som
den franske, jog han først Hestfolket, saa Fodfolket
paa vild Flugt, til den hele Hær væltede sig af Sted,
forfulgt af Frederiks Rytteri. Alene af Fanger tog han
5000 Mand, deriblandt 5 Generaler og 300 Officerer.
Voltaire skriver til d’Argental: «Frederik havde
kun et Par og tyve tusind Mand, der var udmattede af
Marsjer og Contra-marsjer, og med dem ødelægger han en
Hær paa 50,000 Mand. Hvilken Skændsel for vor Nation
... Nu kan Fru de Pompadour se, at jeg havde Ret,
da jeg skrev til hende, der kunde komme den Tid,
da man ikke vilde være misfornøjet med at have en
Franskmand ved Hoffet i Berlin» - og til Thiériot:
^Eftertiden vil undres over, at en brandenburgsk
Kurfyrste, efter at have tabt et stort Slag mod
Østerrigerne, efter sine Forbundsfællers fuldstændige
Ødelæggelse, forfulgt i selve Prøjsen af 100,000 Mand
sejrrige Russere, indeklemt mellem to franske Hære,
der kunde falde over ham paa én Gang, har modstaaet
det Alt, bevaret sine Erobringer og vundet et af
de mindeværdigste Slag, der er leverede i dette
Aarhundrede . . . Det er ikke behageligt nu at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
