Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - I. Voltaire og Frederik den Store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 Voltaire og Frederik
den Store
og genial skabte han Prøjsen og derigennem det moderne
Tyskland. Ja, han var fremmeligere end det. Med
sit Ord Je serai le roi des gueux (Jeg vil være de
Pjaltedes Konge) var det hans Mening, at han vilde
grundlægge den sociale Kongemagt.
Men tag som Maalestok for hans Storhed blot dette: Han
og han alene blandt Prøjsens som blandt andre Landes
Konger vovede aabent at erklære sig for Fritænker,
vovede i hin mørke Tid at lade saakaldte religiøse
Forseelser ustraffede og ved alle Lejligheder lægge
et hedensk-filosofisk Sindelag for Dagen.
Det sidste har Ingen vovet i det 19. Aarhundrede,
Reaktionens, Ingen Kejser eller Konge - ikke Napoleon
I. engang - ingen Minister i noget Monarki - ikke
Bismarck engang!
Men at han vovede det, det skyldes Voltaire.
Det er Voltaires første historiske Fortjeneste at have
nedbrudt Overtroen og rystet de Kirker, der bar den,
og som den bar.
Men fra nu af er han ikke niere blot Kirkevældens
Fjende. Han virker i sin Ensomhed opbyggende som
de Undertryktes og Forurettedes store Beskytter,
Hjælper, Forsvarer, den, som skaffer dem Ret i Livet,
Æresoprejsning efter Døden. Han er Den, for hvem de
hovmodigste Eneherskere skælver, Den, ved hvis Navn de
blodbesudlede Magthavere blegner, og til hvem Aandens
Mænd ser hen som til deres naturlige Høvding. Uden
hans opflammende Tilskyndelse var neppe Encyclopædien
kommen i Stand; uden hans geniale Indgriben ikke den
katolske Kirkes Magt bleven saaledes undergravet,
at den franske Revolution blot en halv Snes Aar efter
hans Død kunde bringe den til at styrte sammen.
I Voltaires levende Live bekæmpedes han selvfølgelig
hidsigt dels af Misundere som Desfontaines,
J. B. Rousseau, Fréron, La Beaumelle (der tidligere
havde forfulgt vor Holberg), dels af Filosofiens
Fjender som Palissot og Lefranc de Pompignan.
Til denne aandløse Reaktion imod ham kom snart den
aandelige Reaktion, Jean Jacques Rousseau’s, og i
Tyskland først Lessings, saa Herders, saa Goethes.
Endnu mens Voltaire var i Live, skrev den unge Goethe
i sin Prosahymne til Shakespeare:
Voltaire, der altid har gjort Profession af at haane
Majestæter [det var netop aldrig hans Profession]
har ogsaa overfor Shakespeare vist sig som en ægte
Thersites. Var jeg Ulysses, hans Ryg skulde vaande
sig under mit Scepter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
