Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - II. Voltaire og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Voltaire
og Rousseau
strygerliv, at han følte sig vel tilpas udenfor det i
godt Selskab Vedtagne. Som Fru d’Epinay sagde om ham:
han kunde være komplimenterende, men ikke høflig. Han
var jo heller ikke Franskmand men Schweizer, og
Schweizerne, der er Bjergfolk, ser som undertiden
Nordmændene ned paa Høfligheden som underordnet Sag.
Nu, da han paraderede med sin Ringeagt for Moden,
kom han paa Mode. Han blev overløbet af Folk, der
vilde lære ham at kende.
Han komponerede Le Devin du village. Kongen,
Dronningen og Hoffet saa Operaen i Fontainebleau,
Rousseau var tilstede ved Opførelsen i daglig Dragt
med Skægstubber og uredt Pa^k. Han undgik Kongen
og den ham tiltænkte Aarpenge, da han var for svag
til at udsætte sig for, under Venten paa Foretræde,
ikke at kunne gaa udenfor et Øjeblik.
Paa dette Tidspunkt knyttede den stakkels sygelige
Mand (som led under Urinstansning, Aareforkalkning og
endnu flere Skrøbeligheder) sin livsvarige Forbindelse
med den tidligere Op-vartningspige Therese Levasseur,
der var lige blottet for Skønhed og Evner, ikke
kunde læse og neppe skrive, ikke kendte Aars-tallet
eller Dagene i Ugen. Denne stakkels Skabning fik
efterhaanden fem Børn, som Rousseau alle bragte
paa Hittebørns-hospitalet. Dette var dog en dyb
Hemmelighed, som først sent blev røbet. Rousseau
gav da forskellige Grunde for denne Handling, først
at det dengang var Skik og Brug og at det gjaldt om
at redde Thereses Ære, dernæst at han handlede som
Borger og Fader ved at lade Børnene blive Arbejdere
og Bønder istedenfor Eventyrere og lykkejægere.
II
Jean Jacques havde ved Sekstenaarsalderen ladet sig
omvende fra Calvinisme til Katolicisme. Da han nu,
42 Aar gammel, kom tilbage til Genf efter 26 Aars
Fraværelse fra sin Fødeby, skiftede han Religion paany
og fik derved sine tabte Borgerrettigheder igen.
Han blev glimrende modtaget og lovede at bosætte sig
i Genf næste Foraar, altsaa 1755.
Men det var netop Øjeblikket, hvor Voltaire - efter
sit mis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
