Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - II. Voltaire og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Voltaire og Rousseau
31
I al Almindelighed slog man sig da til Ro- med den
Tanke, at denne Verden var den bedst mulige af alle
mulige Verdener.
Nu kom dette store Sammenbrud af en hel By. Hvad var
Meningen dermed? Man kunde dog vanskeligt tro, at de
30,000 Omkomne var slettere og syndigere end andre
Byers Indbyggere. Hvor var her et Forsyns Finger at
spore?
Voltaire havde som næsten alle andre Ikke-Rettroende
i Datiden aldrig tvivlet om en Guds Tilværelse. Han
behøvede ham fysisk til at sætte Kloderne i Gang,
behøvede ham moralsk til Løn og Straf efter Døden;
hvis han ikke eksisterede, maatte man opfinde
ham. Indenfor denne Ring bevægedes hans Aandsliv.
Men Lissabons Ødelæggelse rystede hans Gladsyn;
Nej Alt var ikke godt. Og han skrev sit Digt Le
désastre de Lisbonne: Alt vil engang blive godt, -
det er vort Haab. Alt er godt allerede nu - det er
Sansebedrag. De vise Mænd har taget fejl. Gud alene
har Ret. Jeg vover ikke at rejse mig mod Forsvnet:
**
Un jour tout sera bien, voila notre espérance Tout
est bien aujourd’hui, voila l’illusion. Les sages se
trompaient et Dieu seul a raison. Humble dans mes
soupirs, soumis dans må souffrance Je ne m’éléve
point contre la Providence.
Præsterne i Genf anraaber Rousseau om at svare. Han
har forud Galde nok. Han finder Voltaires Holdning
latterlig: «Den stakkels Mand, som er overlæsset
af Medgang og Æresbevisninger, deklamerer bittert
mod Livets Elendighed.» Han selv, som er fattig og
ulykkelig, vil bevise Voltaire, at Alt er godt, at
Voltaires Gud er en Djævel, et Væsen, der gør ondt:
Det er jo tydeligt nok ikke Guds, men Menneskenes
Skyld, at Lissabon gik til Grande. Gud vilde, de
skulde forblevet i Naturtilstanden, levet i Jordhuler
eller spredte Hytter. De flyttede sammen i store Byer,
deraf den hele Elendighed.
Og han tilskriver Voltaire et stort Privatbrev, som
han senere agter at offenliggøre. Det hedder deri:
Himlen forbyde, at jeg skulde fornærme den af alle
mine Samtidige, hvis Talenter jeg ærer højest og hvis
Skrifter taler mest til mit Hjerte; men det gælder
Forsynets Sag, Forsynet, hvoraf jeg venter Alt.
Rousseau haabede paa et Svar fra Voltaire, et
dramatisk Sammenstød med Tidsalderens første Mand,
en Turnering, hvor han kunde faa Lejlighed til at
optræde som Forsynets Ridder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
