Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - II. Voltaire og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 Voltaire
og Rousseau
V
Under en Pause i Forholdet mellem de to store
Skribenter indtræder der nu afgørende Begivenheder
i Rousseaus Liv. Han forelsker sig og faar det
urimelige Indfald, at Vicomtessen af Houdetot elsker
ham. Han overhænger hende forgæves. Hendes Elsker
Saint-Lambert, der er ved Hæren, modtager et anonymt
Brev, der advarer ham. Rousseau er saa taabelig
at anklage Fru d’Epinay for at have sendt dette,
der uden Tvivl skyldtes Therese; han tilskriver
sin Velgørerinde krænkende Breve, faar saa den Idé,
at hun vil paadutte ham Faderværdigheden under et
formodet Svangerskab, hvor hendes Elskede, Grimm,
skulde være den rette Fader, angiver hende for denne
Slethed hos Diderot.
Brud med hende, med Fru d’Houdetot, med Saint Lambert,
med Grimm, og med Diderot, fordi denne i Fortalen til
Le fils naturel har skrevet: »Kun det slette Menneske
er ensomt«, og Rousseau indbilder sig, at derved er
sigtet til ham.
Saaledes bryder Rousseau med hele det filosofiske
Parti, og de Saloner, der hadede Filosoferne, aabner
sig for ham.
Han, der havde sagt saa meget ondt om Højadelen,
som havde vist sig saa streng mod de literære
Snyltere, blev Gæst hos Maréchalen af Luxembourg
og dennes Hustru, Hertuginden, i deres Slot i
Montmorency. Hertuginden havde været adskreget for
sin Løsagtighed, var nu forladt af sine Tilbedere;
hendes Skønhed var borte, men hun var aandrig og
velopdragen, begejstret for Rousseau. Hos hende
samledes Frankrigs fornemste Selskab, og hos hende
traf han daglig Prinsen af Gonti, en Bourbon,
der blev hans Beskytter, og dennes nære Veninde,
Grevinden af Boufflers, der var kundskabsrig og
fint dannet og vurderede Rousseau. Efter sin Vane
indbildte han sig, Grevinden var forelsket i ham,
men holdt sig dog tilbage af Respekt for Gonti.
Medens Voltaire bevægede sig i fornemt Selskab
med fuldkommen Utvungenhed, virkede Rousseau
ved Uhøflighed og Stejlhed. Han afslog et Stykke
Vildt fra Prinsen af Gonti. Grevinden skrev til ham:
Prinsen biiliger ikke Deres altfor store Delikatesse,
og skønt selv langt fra at mistænke den, frygter han,
at Andre i den vil se nogen Affektation.
I disse Krese talte Rousseau uafbrudt mod Voltaire,
fyldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
