Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - II. Voltaire og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Voltaire og Rousseau
35
,*
ogsaa sine Breve med heftige Udfald imod ham. Men
Voltaire lod vedblivende, som mærkede han Intet. Fra
1759 tilbød faae ham endog gentagne Gange gennem
Genferen Ghappuis et Landsted, som han havde købt i
sin Nærhed.
Endnu sysselsatte Rousseau nemlig ikke
Voltaire. Ganske vist havde den anden ramt
ham føleligt ved i Kraft af en Appel til
den middelalderlige Opfattelse af Teatret som
Syndens Sted en Tid lang at hindre de rent private
Opførelser af Datidens kunstige og uskyldige Skuespil
i Alexandriner, der spiltes af unge Dilettanter i en
Slotssal; men aldrig havde Voltaire opfattet Rousseau
som sin Medbejler. Jean-Jacques havde derimod fra sin
Op-vaagnen som aandeligt Individ haft Voltaire for
Øje, beundret ham, efterlignet ham, hadet ham, drillet
ham. Han følte nu, at lian overfor ham repræsenterede
et nyt Princip, og havde ham stadigt ridende paa sin
Næse.
De to Kæmpeaander var ude af Stand til Samliv og San;
virken. Den ene den katolske Kirkes, Inkvisitionens
og den po-iitiske Enevældes jævnbyrdige Modstander,
lærte sin Samtid en helt ny Maade at opfatte paa,
den kritiske, og gav for første Gang Spotten en
Værdi som Vaaben, der ene kan sammenlignes med den,
som Krudtet Aarhundreder tidligere fik. Den anden,
Datidens fanatiske Bodsprædikant, Demokratiets Profet,
meddelte .sin Samtid en helt ny Følemaade, særligt en
ny Maade at se, føle, -elske og beskrive Naturen paa,
videre en Tænkemaade, der underkastede Dømmekraften
under Følsomheden og gjorde Følelsen revolutionær,
saa den blev en Sprængkraft i det gamle Samfund.
Den ene, først en aandelig Vækker og en Indvier -
bl. A. i Englænderne Newton, Locke og Shakespeare -
en Skribent med udsøgt Sprog og snever Smag; saa en
aandelig Vogter og Bevarer af Nationens Skatte.
Den anden Naturfriskhedens Lovpriser,
Enkeltpersonlighedens første Apostel, fra hvem først
Revolutionen, saa Romantiken udgik.
Begge Aarhundreder igennem befrugtende Aanderne,
som siden Oldtiden neppe Stormænd før dem.
Voltaire var Slægtleds aandelige Næring. Fra ham
nedstammer bl. A. Paul Louis Courier, Byron, Heine,
Edmond About, i vore Dage Anatole France. Rousseau,
der i vore Dage har Elever som Tolstoj og Strindberg,
avlede Chateaubriand og George Sand, befrugtede Herder
og Goethe, hvis Werther nedstammer fra
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
