Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - II. Voltaire og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Voltaire
og Rousseau
Warens, og sio Therese, to Kvinder, der ikke var
modstands-kraftige, nogen af dem.
Bogen var rettet paa én Gang mod Filosoferne og mod
de Kirketroende. Imod Voltaires Retning, der var
irreligiøs, uden at være ateistisk, stillede han sin,
der var religiøs uden at være kristelig.
Voltaire blev vredere og viste sig i sin
Indskrænkethed. For ham var Rousseau nu kun en Usling,
der havde forladt sine Venner. - Skade, at han var
født med nogle Halvtalenter!
Voltaire skrev en Række satiriske Breve om Den ny
Héloiser som han fik Marquis’en af Ximenés, der
engang mod hans Vilje havde udgivet en af hans Bøger
og derfor maatte gøre, hvad der krævedes af ham, til
at undertegne og offenliggøre. Skriftet er slaaende,
som Alt, hvad Voltaire forfatter, gør opmærksom
paa talrige sproglige og andre Mangler i Romanen,
men det efterlader et pinligt Indtryk. Denne Kritik
er gold og tom. Ikke et Glimt af Agtpaagivenhed for
det værdifuldeste Nye hos Rousseau, den Sans for
landskabelig Natur og for simpel, ukunstlet Levevis,
der her bryder gennem. Voltaire burde have fremhævet,
at ikke i tusind Aar havde Sansen for vor Jords
Fysiognomi, for Landskabets Luft og Duft, Farver og
Linjer, været levende som hos Rousseau. Han burde
have mindedes sit eget naturløse Heltedigt Henriaden,
hvor der ikke findes et Græsstraat ikke Foder til
Rytternes Heste.
Voltaire skemter dernæst med, hvad man kunde kalde
det Bjørnsonske hos Rousseau, hans Plan til den evige
Verdensfred. Kejseren af Kina paalægger alle Suveræner
at holde Fred under Straf af for første Overtrædelse
at faa et Flyveskrift af Jean-Jacques over sig.
I 1762 udkom Rousseaus to Hovedværker Emile og
Le contrat social, det ene en Bog om Opdragelsen,
det andet Læreo om den almene Folkevilje og om alle
Menneskers Lighed
Der gaves dengang ingen Pressefrihed. Forholdene i
Europa var noget værre end i vore Dage i Rusland. Alle
Forfattere var derfor anonyme; selv Montesquieu
gav sig ikke til Kende som Ophavsmand til et saa
videnskabeligt Værk som L’Esprit de lois.
Istedenfor at rette sig efter Skik og Brug, satte
Rousseau paa Trods sit Navn paa Titelbladet til Emile,
hvad da ogsaa Statsprokurøren senere gjorde gjældende
imod ham som en uhørt Frækhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
