- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
42

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - II. Voltaire og Rousseau

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42 Voltaire
og Rousseau

meddelte, at der nu kun var Tale om at bortføre ham
fra Fer-ney og indelukke ham i Bastillen for Resten
af hans Dage.

Voltaire er i dødelig Angst. Men midt i sin Angst
gør han Løjer, skriver f. Eks. til Helvetius: Man
bør aldrig udgive noget under sit Navn. Jeg har end
ikke skrevet Pucellen. Jeg skal bevise, at det er
Statsadvokaten selv, som har skrevet den. Saasnart
der er øjeblikkelig Fare, beder jeg mig underrettet,
for at jeg med min sædvanlige Trohjertighed og Uskyld
kan fralægge mig Sagen i alle Aviser.

Samtidigt skriver han officielt til Paris: Kongen er
altfor retfærdig og god til at dømme mig paa Grundlag
af letfærdige Bagvaskelser og til at overvælde en
svagelig, sygelig Olding paa 71 Aar paa saa ubestemt
og falsk en Anklage.

I denne Vaande bragte altsaa Rousseaus Angiveri
Voltaire. Som om de to store Mænd ikke forud var
vanskeligt nok stillede i en barbarisk Tidsalder,
maatte de ved hadefuld gensidig Forfølgelse styrte
hinanden i Ulykke.

Vi iagttog hos Rousseau først Beundringen,
saa Misundelsen, den dobbelte, paa Ry og paa
Rigdom. Denne Misundelse formum-mer sig som Dyd i
Angrebet paa Genferteatret, som Religion i Angrebet
paa Lisaboner-Oden. Misundelsen bliver Had, glødende
Had. Dog dette Had er selv Formummelse af den klare
Bevidsthed om at være Bærer af en ny Ide, et Princip,
der er Voltaires rationalistiske modsat. Hos Voltaire
først Overlegenhed, saa Ærgrelse over at blive
chikaneret, Harme over en Frafalden, forøget ved
Manglen paa Sans for en Særlings Nydannelser. Saa
Medlidenheden, Tilbudet om en Hjælp, der vises
tilbage. Saa de hadefulde gensidige Angiverier til
Magthaverne.

Med et Tigerspring kaster nu den saa længe tirrede
og udæskede Voltaire sig over Rousseau.

Han udgiver anonymt Le Sentiment des Citoyens,
der tilsyneladende skrevet af en Genferborger
overbeviser Jean-Jacques om Vantro, Ugudelighed og
Gudsbespottelse:

Er det tilladt en Mand, født i vor By, i den Grad at
for-haane vore Præster? Er dette en Lærd, der angriber
Lærde? Vi tilstaar det med Sorg: det er en Mand,
der endnu bærer paa Mærkerne af sine Udsvævelser,
og der, forklædt som Charlatan slæber med sig fra
By til By den usalige Kvinde .... hvis Børn han har
udsat ved Porten til et Hospital.

Dette var en Uværdighed; men det var et
frygteligt Slag.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free