Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Voltaire - II. Voltaire og Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46 Voltaire og
Rousseau
Brev, hvori ubarmhjertigt afsløredes Rousseaus mindre
hæderlige Ungdomsfærd som Sekretær hos den franske
Gesandt i "Venedig.
Men da Voltaire henvendte sig til Frederik for ogsaa
at faa ham til at udtale sig imod Rousseau, svarte
denne højsindet og barsk: «Jeg mener om ham, at han
er ulykkelig og at beklage. Jeg holder hverken af
hans Paradokser eller af hans kyniske Tone. Men man
maa respektere de Ulykkelige. Kun fordærvede Sjæle
overvælder dem.»
Forvirret og fortvivlet flygtede Rousseau fra Wootton
til Frankrig og levede der nogle Aar i Ro.
XII
I 1770 fik Mme Necker det Indfald, at man burde rejse
en Statue af Voltaire i hans levende Live.
Rousseau sendte to Louisdorer med et Brev til
d’Alembert:
«Jeg erfarer, man tillader alle dem, der har gjort
sig bekendt ved et eller andet Trykt, at bidrage til
dette Foretagende.. Ogsaa jeg vover da at gøre Krav
paa denne Ære.»
Da Voltaire erfor det, forsøgte han af al Magt at
faa Bidraget tilbagesendt; men det vilde man med
god Grund ikke indlade sig paa. Otte Aar efter
døde først Voltaire, saa Rousseau med én Maaneds
Mellemrum. Fredeligt forbundne blev de aldrig.
De var af de Modsætninger, som Historien undertiden
morer sig med at parre.
Tidt staar slige Modsætninger stejlt mod hinanden,
men lader sig dog til Nød forsone, som i ældre Tid
Shakespeare og Ben Jonson, i nyere Tid Hugo og Musset,
Bjørnson og Ibsen.
Undertiden er de uforsonlige som Erasmus og Luther,
Corneille og Racine, Byron og Southey, Oehlenschlager
og Baggesen, Heine og Bdrne, Wergeland og Welhaven. En
sjælden Gang føler to store Samtidige stadigt
broderligt for hinanden som Petrarca og Boccaccio -
eller den medfødte, længe nærede Antipati afløses
af et frugtbart Venskab. Goethe og Schiller er det
store Eksempel.
I dette Tilfælde var Modsætningen uforsonlig.
Hos Voltaire var den sunde Menneskeforstand i saa
frem-iragende Grad tilstede, med saa uset Klarhed og
Skarphed, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
