Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Græske Skikkelser i nyere Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52 Græske Skikkelser i
nyere Poesi
Achilles harmes dybt. Han er draget i Felten for at
hævne en Atriderne tilføjet Uret. Han var den første,
som gav Aga-memnon sin Stemme og gjorde ham til
Høvding for tyve Konger, og som Løn for al sin Møje
udbad han sig den Lykke og Hæder at blive Ifigenias
Brudgom. Nu er dette Bryllup af Aga-memnon blevet
anvendt som Skalkeskjul for et Drab. Dog, Ifigenia
anraaber Achilles om Skaansel for sin Bøddel. Det
er noget af det mere, som Racine føjer til hendes
Følelsesliv.
Da hun staar Ansigt til Ansigt med Faderen, beder
hun ham ikke om sit Liv. Hun glemmer intet Øjeblik
Prinsessens Højhed: Mit Liv er Deres Ejendom. Vil
De tage det igen, saa føjer jeg mig med samme
Underkastelse, med hvilken jeg tog en Brudgom af
Deres Haand. Hun vover kun en Henstilling til ham,
om ikke Livet maaske har bragt hende saa meget godt,
at hun ikke kan ønske dets Ophør.
For sig selv beder hun ikke: Frygt ikke! Jeg er for
bekymret for Deres Ære til at jeg skulde bringe en
Fader som Dem til at rødme. Men jeg er ikke ene,
jeg har en Moder, en Brudgom, der har knyttet deres
Lykke til min.
Dog Lejren er i Oprør, Agamemnon befaler Ifigenia
ikke oftere at tale med Achilles. «Hvilken u’hørt
Strenghed! udraaber hun. Guderne forlangte dog kun
mit Liv.» Højst ugræsk. -
Hun er da en mod den enevældige Suveræn trofast og
lydig Prinsesse. Den stolte og bevidste Hellenerinde
er forsvundet. For Fædrelandssind har hun Lydighed;
for Kærlighed til Livet dyb men behersket Elskov. Som
den græske Ifigenia aldrig glemmer sin Værdighed,
saaledes denne aldrig sin Stillings Højhed, der selv
af den Elskende kræver den strengeste Anstand.
I Euripides’s Ifigenia i Tauroi er hos
Hovedpersonen, den kloge og højtbegavede Præstinde
ved Artemis’s Tempel, de blidere Træk hos den
unge Pige udviske.de. Hendes Væsen er Forstand, og
Lidelserne har gjort hende bitter. Men hun er ingen
Barbar-Kvinde, hun har en Hellenerindes Dannelse og
i Kraft af den Medynk med Lidelser. De Menneskeofre,
hun skal indvie, er hende en Afsky, og, Rationalist
som hun er, begriber hun ikke, at Gudinden kan kræve
dem; det vilde være følgestridigt, da hun jo viser
enhver, som har smittet sig med Blod, bort fra sit
Alter som uren. Heller ikke begriber hun, at Guderne
fandt Fornøjelse i Maaltidet, da Tantalos beværtede
dem med Kødet af sin egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
