Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Græske Skikkelser i nyere Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Græske Skikkelser i nyere Poesi
55
kyndtes af Lessing, fik digterisk Udtryk hos
Schiller, filosofisk Fortolkning hos Hegel, plastisk
Form hos Thorvaldsen.
Man har været tilbøjelig til at finde et Pust af
kristelig Etik hos Goethes Ifigenia. Selv bortset
fra Goethes kristendoras-fjendske Sindelag netop
paa den Tid, Skikkelsen blev udført, er der intet
i hendes Holdning, som ikke Antiken kommer ganske
nær. Der er ikke ringere Afstand mellem den Ifigenia
hos Euripides, der tigger om sit Liv og foretrækker en
jammerlig Tilværelse for Hædersdøden, og saa den, der
fattet og heltemodig gaar i Døden for sit Folk, end
der er mellem den Ifigenia, der hos Goethe først gaar
ind paa at frelse Fangerne ved et snedigt Paafund, og
den, der dernæst selv røber Sandheden, fordi hun ikke
er i Stand til at lyve. Ja endog hos Sofokles finder
vi en Skikkelse, der i dette Punkt nøjagtigt lader
sig jævnføre med Ifigenia: Neoptolemos, der først
som Lærling af Odysseus er gaaet ind paa at bedrage
Filoktetes og bortføre den Lidendes Bue til Troja,
saa pludselig slaar om i Kraft af sin ædle Natur,
ifølge det sjældne Achilles-Blod, der rinder i hans
Aarer, meddeler Filoktetes Sandheden og afslaar at
svigte ham.
III
Af det begyndende 19. Aarhundredes aandelige Stormænd
er Shelley den. der har behandlet græske Skikkelser
ypperst. «Yi er alle Grækere,» siger han et Sted;
det gjaldt om ham.
Storladent som Digterværk er hans Drama Den løste
Prometheus, Modstykket til Æschlylos’s Den bundne
Prometheus, og visselig ikke af ringere Værd.
Siden Menneskeaandens Frigørelse for Alvor var
begyndt, sysselsatte Prometheus-Kvalerne alle de
største Digtere, Goethe og Byron som Shelley. Hos
Goethe er Prometheus den Menneske-aand, der har
løsrevet sig fra Gudstroen. Vi ser den i dens
Ar-bejden og kunstneriske Frembringen, stolt af
sin Hytte, som Guden ikke har bygget og dannende
Skikkelser i sit Billede. Goethes første Prometheus er
den formende og frie. Hans anden (i Pan-dord) er den
arbejdsomme, virksomme, helt igennem praktiske. Byrons
Prometheus er Martyren, der lider med sammenbidte
Tænder i Taushed, hvem ingen Pinsel kan fravriste
Tilstaaelsen, og som sætter sin højeste Ære i ikke
at lade sine Kvaler ane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
