Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Græske Skikkelser i nyere Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Græske Skikkelser i nyere Poesi
57
Aand og har renset Franskmændenes Begreber om
Antiken; men han har med sin Strenghed og Kulde ikke
ført den videre. Paul Claudel, der er paavirket af
kinesisk Kultur og helt ugræsk, er kun fremtraadt
som Oversætter af Æschylos; endelig er Pierre Louys,
der tilgavns er inde i græsk Sprog og Literatur,
altfor forfalden til Skildringer, der spekulerer
i Sansepirring, til at sive, hvad man kunde kalde
Poesi. Man kan alligevel ikke negte ham Talent.
IV
Det er i Østerrig og Sydtyskland, at de
interessanteste moderne Forsøg paa Genoptagelse af
antike Æmner i de sidste Aar er blevet gjorte. Der
findes dér en Gruppe af yngre Digtere med
stort Talent, Arthur Schnitzler, Beer-Hoffmann,
Jacob Was-sermann, Hugo von Hofmannsthal, alle
ejendommelige. Af dem er Schnitzler vel hidtil den
betydeligste og frugtbareste.
Flere af de andre har vist Tilbøjelighed til
Omarbejdelse af tidligere Tiders Dramaer. Saaledes
har Beer-Hoffmann i Greven af Charolais og Hugo
v. Hofmannsthal i Det frelste Venedig grebet tilbage
til Dramaer af Shakespeares Efterfølgere. Greven
af Charolais har sin Fabel fra Philip Massingers
og Nathaniel Fields Drama The fatal dowry 1632, Det
frelste Venedig sin fra Otways Drama af samme Navn
fra 1682. Og det viser sig, at det for den sære og
dybe unge Digter Hofmannsthal - han fyldte nylig 33
Aar - er en Fristelse at optage Æmner af den græske
Oldtids mest kendte tragiske og genføde dem.
Jeg havde, som det gaar, læst Kritikerne over hans
Elektra, da Stykket ifjor gik sin Gang over Østerrigs
og Tysklands Hovedscener, og da Kritiken formede sig
som en Protest mod moderne Hysteri i antikt Klædebon,
saa var jeg paa Forhaand saa uvilligt stemt som muligt
mod Hofmannsthals to antike Dramer Elektra og det
senere Oedipus og Sfinxen. Jeg kom til dem fuld af
Fordom, troede blot at støde paa en Smagsforvil-delse
eller paa Udslag af en sygelig Fantasi.
Men jeg blev i høj Grad grebet af, hvad jeg her gjorde
Bekendtskab med.
I Elektra overraskedes jeg først og fremmest
ved Personernes og Handlingens overvældende
Anskuelighed. Det Abstrakte, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
