Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Græske Skikkelser i nyere Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Græske Skikkelser i
nyere Poesi
klæber ved den græske Scene og tildels ved den
græske Psykologi og Diktion, var forsvundet rned det
Indbegreb af græskreligiøse Forestillinger, hvorpaa
Elektras og Orestes’s Følemaade hviler. I Stedet
var kommet en ny tragisk Dunstkres; Konturerne
var optrukne som med skinnende Farver; der var
foregaaet en Uddyben af alle Følelser, af Hadet som
af Livslysten, af Angsten for Straf som af Attraaen
efter Hævn. Og alt det Sjælelige var fysiologisk
begrundet. Stykket strømmede over af Digterens Energi,
den, med hvilken han havde fordybet sig i Æmnet. Og
rent dramatisk var Handlingens Spændkraft øget af en
moderne Dramaturgs kyndige Haand.
Sofokles’s Elektra er visselig et højst udmærket
Værk. Det bæver af Lidenskab, og dog er deri den
græske Fornufts rolige Klarhed, en Logik, der
ikke overspringer noget Mellemled. De tre Børn
og Moderen staar med sikre Omrids mod hinanden;
den stærke og haarde Elektra danner Modsætningen
til den blidere og frygtsommere Chrysothemis. Hos
Orestes er Handlekraften mere fremtrædende end
Følelsen. Han lider .ikke ved at skulle være
sin Moders Drabsmand, som et moderne Menneske
vilde lide. Selv hvor Lidenskaben gaar i højest
Bølgegang, som under Elektras harmfulde Udskammen af
Klytemnestra og Gendrivelse af dennes Undskyldninger,
har denne Lidenskab Maal og Grænse. Elektra forsikrer
sin Moder, at hun blues for sig selv. Hnn véd, en
saadan Sidden til Doms ikke sømmer sig for den yngre,
for Datteren. Men Moderens fjendske Holdning ægger
hende. Saaledes gennemgaaende, ægte græsk. Der er et
Yderste, hvortil endog den Lidenskab, der medfører
Modermord, ikke gaar. Og om Elektras Ydmygelser i
Hjemmet hører vi et og andet, vi ser dem ikke for
vore Øjne.
Hos Euripides lever vistnok Elektra i de tarveligste
Kaar, gift med en Bonde, der har Sjælsadel nok til at
finde sig i et Skinægteskab med hende; hun er fattig,
hendes Haar er klippet som en Trælkvindes. Men hun
lider ikke Spot og Haan i sin Faders Slot. Orestes’s
Komme er her ikke af saa stor Effekt, da Euripides
vel for at undgaa Beskyldning for Efterligning har
vraget Efterretningen om hans Død og Jammeren over
den, umiddelbart før han giver sig tilkende. Hos
Euripides dræbes først Ægisthos, endda mens han
gæstfri aabner Orestes og Py-lades sit Landhus, og
ret smagløst lokkes Klytemnestra ud til Elektra ved
det falske Budskab om, at denne har født Bonden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
