Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Græske Skikkelser i nyere Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62 Græske Skikkelser I
nyere Poesi
at gendigte eller omdigte Oedipus rex, nej han er
bleven saa fængslet af Skikkelsen, dens Omgivelser
og Sagnet, at han gaar bag om de Fremstillinger, der
er os opbevarede fra Oldtiden, giver os Forhistorien.
Oedipus rex har længe med Rette gjseldt for et af
den græske Kulturs store Værker. Mange har holdt
den for den ypperste Tragedie af Sofokles, vi
kender. Ingen virker saa stort. Ingens Komposition
er saa mærkværdig. Det at dens Fremgang beroer
paa Tilbagegang, paa et dybere og dybere Indblik i
Fortiden, gør den saa enestaaende. Først Henrik Ibsen
har genoptaget denne Kompositionsmaade. Da Gengangerne
udkom, skrev samtidigt Prof. Schiøtt i Kristiania og
jeg i Berlin derom Ordet Oedipus rex uden at vide af
hinanden.
Af den franske Klassicismes Bearbejdelser er Voltaires
inter-essantest. Den er et Ungdomsværk, hans ældste
tragiske Forsøg. Han skrev Dramaet i Bastillen kun
22 Aar gammel. Det blev spillet første Gang i 1718
og holdt sig hele Voltaires Levetid paa Scenen.
Paa det Tidspunkt, da det skreves, var Voltaire
allerede naaet til den Indsigt, at Corneille og
Racine havde gjort Uret ved at indblande moderne
Elskovmotiver i de antike Sørgespil; men Skuespillerne
ved Théåtre francais tvang ham til at tildigte en
Art erotisk Forhold mellem Filoktetes og lokaste,
som for os er barokt, næsten komisk.
Alligevel er selve Kompositionen mønsterværdig, og
hvem der vil læse Voltaires Kritik over Scenegangen
i Oedipus Rex vil, selv om han møder med Fordomme
mod Voltaire som Værdsætter af Sofokles, maatte
indrømme hans Kritiks Skarphed og Rigtighed, hvor
han paaviser Urimeligheden af, at Oedipus saalænge
forbliver uvidende om sin Skæbne.
Man har atter og atter sagt, at Voltaire allerede
her brugte det antike Æmne vilkaarligt til Udfald
mod Kristendom og Gejstlighed.
Jeg vil paatage mig hos Euripides at paavise
ikke mindre utvetydige Udfald imod Troen og dens
Præster. De vrimler hos ham.
Hvad Angrebene hos Voltaire angaar, saa lægges de
ikke i Hovedpersonernes Mund, og den, som fremkommer
med dem, faar stadigt Uret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
