Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Græske Skikkelser i nyere Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Græske Skikkelser i nyere Poesi
63
Det er en Biperson Araspes, som advarer mod Tro paa
Miraklerne.
Det er en anden Biperson Filoktetes, som har Mistanke
til Præsterne. Filoktetes taler som en Franskmand fra
det 18. Aarhundrede, der støtter Kongen af Frankrig
mod Pavemagten. Han tilbyder sin Modstander og Rival
Oedipus sin Arm:
Contre vos ennemis je vous offre mon bras;
Entre un pontife et vous je ne balance pas.
Un prétre, quel qu’il soit, quelque Dieu qui Finspire
doit prier pour ses rois, et non pas les maudire.
Det berømteste Sted i Stykket, der paa Fransk er
blevet til Ordsprog, udtales af lokaste kort før at
de ilde ansete Præster og Spaamænd faar Ret:
Nos prétres ne sont point ce qu’un vain peuple pense,
Notre crédulité fait toute leur science.
Men dette udelukker naturligvis ikke, at den dybeste
Tilfredsstillelse ved Stoffets Behandling har
Voltaire rimeligvis følt, da han skrev disse Steder,
hvor hans Væsens Grundlidenskab gav sig Luft, uden
at de har noget med selve Æmnet, dets Poesi og dets
Hemmeligheder at gøre.
Æmnets Mystik kommer til sin Ret ved den Behandling,
det i vore Dage har faaet hos Hugo v. Hofmannsthal.
Han har tilfælles med enkelte andre udmærkede
sydtyske Digtere en stærk Sans for Tilværelsens
hemmelighedsfulde Magter, der fører og leder os,
saa vor Bane nu og da faar Søvngængerpræget og ligner
en Curve, der ud fra en indre Nødvendighed lader sig
bestemme.
Som i Hofmannsthals Oedipus opstaar i Jacob
Wassermanns dystre og glødende Bog Alexander i Babylon
hos en antik Skikkelse i moderne Poesi Storhed,
Magt og Undergang ved Sammenspillet mellem den store
Personlighed og den overmægtige Skæbne.
Hjertets Bølger, siger Holderlin, skummede ikke saa
skønt i Vejret og blev til Aand, dersom de ikke brød
sig mod den gamle, stumme Klippe, Skæbnen.
Den Del af Oedipus-Tragedien, som beror paa
en forudfor-kyndt, thi forudbestemt, Skæbnes
Uundgaaelighed, lader et rno-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
