Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Græske Skikkelser i nyere Poesi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Græske Skikkelser i
nyere Poesi
han: Derfor maa jeg elske dig, som ingen Mand paa
Jorden har elsket sin jomfruelige Brud. Om dit Bælte
sidder mørktluende Dødens Hemmeligheder. Men saa sandt
den nøgne Sten, der skulde være min Grav, nu bliver
min Trone; saa sandt som det hellige Lys, der nu ved
Solopgang springer fra Klippe til Klippe, er uhyre
Guders Sendebud, saa sandt vil af vort Favntag noget
Funklende, noget Nyt og Helligt og Levende fødes. -
(Han har Ret, thi Antigone bliver Frugten af deres
Favntag).
Og Hun: O min Konge! vi to er mer end Guder;
Præster og Ofre er vi; vore Hænder helliger Alt.
VII
Som det var muligt at spore Tidsalderens
Yndlingsforestillinger hos Racine, Voltaire og Goethe,
saaledes her.
Sikkert har Nietzsches Værk Tragediens fødsel eller
Græskhed og Pessimisme indvirket paa Hofmannsthals
Opfattelse af Antiken. Ogsaa Nietzsches Forestilling
om Overmennesket, hans Begreb om det Heroiske ligger
bag denne Oedipus. Uhyggen, Bruddet med det Almene
tænkes som en Ingrediens i Storheden.
Saaledes alt for hundrede Aar siden hos Chateaubriands
René, som elskes af sin Søster, og hos Byrons Manfred,
der elsker sin Søster, eller hans Kain, der ægter
sin Søster; hos Shelley i Rosalind and Hellen-,
saaledes senere hos Richard Wagner, hvor Siegmund og
Siegelinde i Strid med det nordiske Sagn er gjorte
til Søskende, og hvor Siegfried, det højere Menneske,
avles i Incest.
Wagner har øvet sin Indflydelse paa de unge Digtere
som Nietzsche sin. -
Her hos os i Norden spores det, saa vidt mig
bekendt, ikke længer i Literaturen, at den græske
Antik endnu sysselsætter Sindene eller inspirerer
dem. Oehlenschlagers Sokrates, der fik Aristofanes
til Svigersøn, stak ikke dybt. De sidste Digtninge
paa Grundlag af den græske Oldtid var vistnok
Heibergs Psyches Indvielse, Paludan-Mullers Amor
og Psyche, Tithon, Dryaden, smukke Digtninge, om
end ikke rige; Indtryk paa Folkesindet har de ikke
gjort. Paludan-Mullers Kaianus skildrer den græske
Filosofi paa Alexanders Tid i Karikatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
