Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeanne d’Arc
79
sin Sendelse utro og taber sin Evne til at sejre, fra
det Øjeblik af da hun skaaner en overvunden Fjende,
fordi hans smukke og mandige Aasyn betager hende.
Det historiske Forhold var, at Jeanne - som ikke
underkastet Kvindens regelbundne Livsvilkaar - forblev
Barn til sin Død og ingen Tiltrækning fornam til det
andet Køn, ligesom hun heller ikke øvede sanselig
Tiltrækning paa nogen Mand, naar han ikke var af de
raaeste. Det historiske Forhold var fremdeles, at
Jeanne under hele sin Krigerbane aldrig selv brugte
Sværd, aldrig selv har tilføjet nogen Engelskmand
Saar og var skaansom ja Plejerske overfor Saarede
Fanger, lagde en saaret Fjendes Hoved i sit Skød. Men
ganske fraset disse Forhold, oprøres man ved det
Umenneskelige og Falske i den Grundbetragtning,
som lader en vis og almægtig Gud knytte Evnen til
Sejr sammen med kønslig Uimodtagelighed, ret som
var det Synd af en ung Kvinde at føle menneskeligt
for en Mand, og ret som om et Væsen, Schiller kalder
Gud, kunde tænkes, lig det gamle Testamentes ældste
Jahve, at kræve rædselsfuld Blodhævn over Fjender,
og fordømme Væsener der som Saul og som Jeanne ikke
vilde nedsable skaanselløst.
Jeg troer ikke, jeg staar tilbage for nogen
kritisk Læser i Beundring for Schillers Karakter og
Aand. Han var en Lysets Apostel, en Fornuftdyrker,
en for aandelig og politisk Frihed begejstret Digter,
sjælden som Lyriker, af blivende Værd som Dramatiker,
hvor han er bedst.
Men forunderligt nok! Saa dybt rationel han var i
Liv og Tænkning, som Digter viser han sig her hildet
i den falske Anskuelse, at det Naturstridige, det
Usande, det saakaldt Overnaturlige eller Magiske,
er mere poetisk end det Naturlige og Sande. Man
erfarer af J. L. Heibergs Breve hvor han, Schillers
gamle Beundrer, forfærdes, da han ser Stykket opført
i Tyskland. Medens den virkelige Jeanne i sin høje
Enfold og Simpelhed maa røre ethvert Hjerte og vække
Beundring i ethvert sundt Gemyt, er Schillers Jeanne
- under Paavirkning af Shakespeares - et saakaldt
højere Væsen, en sjælelig Umulighed, et af Overtroen
undfanget Monstrum. Og saa var Digteren tilmed ikke
selv overtroisk, mente blot, det hørte sig til at
lade saadan i Poesien.
Jeanne har hos ham som lille Pige betvunget en
«Tigerulv». Hun har overnaturlige Legemskræfter.
Hun sprænger i Stykkets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
