Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90 Jeanne
d’Arc
viklede i hendes Legemsbeskaffenhed. Hun levede,
uden at være Nonne, et Nonneliv.
Selvfølgelig var Jeanne uden Anelse om, at hun havde
Hallucinationer. Hun vidste ikke, Sligt gaves. Hun
indbilder sig f. Eks., at hun nødigt vil hjemmefra,
véd ikke, at Stemmerne, hun hører, er hendes eget
Hjertes. Derfor bliver hun ogsaa saa ulykkelig,
da det Tidspunkt kommer, Undergangens, da hun ikke
hører Stemmerne mere. De himmelske Helgeninder havde
jo blot kunnet sige hende, hvad hun forud vidste. Nu
har de Salige ladet hende i Stikken, saa hun sidder
alene med sin Uvidenhed og sin Usikkerhed.
Hun, der jo hverken kunde læse eller skrive, havde i
Alt af sin Moder lært tre Bønner: Fadervor, Jeg hilser
dig Marie og Jeg tror paa Gud. Dertil indskrænkede
hendes Religionskundskab sig. Ikke desmindre synes
gejstlig Indflydelse tidligt at have gjort sig
gældende paa hendes begejstrede Sind. Fransken i de
Breve, hun dikterer, er ikke lothringsk, har ingen
Afskygning af Mundart, det er Klerke-Fransk.
For France staar det som utvivlsomt, at Jeanne med sit
troende Sind stadigt staar under gejstlig Indflydelse,
og han forsøger ved enhver Lejlighed at læse denne
ud af Kilderne, selv hvor de er tause derom. Den
Omstændighed, at under den tredie Republik Jeanne
d’Arc’s Personlighed saa stærkt er bleven taget til
Indtægt af selve den Kirke, der for 500 Aar siden
lod hende brænde, saa hun for Frankrigs Katoliker
er blevet et højere Væsen, har øjensynligt meddelt
Anatole France et Hang til i hende at se en kun jævnt
begavet, af Munke og Præster til sit Hverv opflammet
Kvinde.
Den berømte engelske Forfatter Andrew Lang har paa
dette Punkt med Styrke imødegaaet France. Denne
hævder at Troen paa Jeannes Sendelse udbredtes ved
gejstlig Virksomhed, ved fromt Bedrag. Man anførte
nemlig en Spaadom om hende, der skulde findes i
Galfred af Monmouth’s Historia Britonum blandt
Merlins Profetier. Der fandtes imidlertid faktisk
kun den Profeti, der ikke har noget Forhold til
Frankrig, men som var kendt i hele Vesteuropa, at en
helbredende Jomfru skulde udgaa fra nemus canutum
hvad i Datidens Fransk gengaves som le bois chenu,
det vil sige den gamle ærværdige Lund. France slutter,
at - tilsyneladende uden foregaaende Aftale - stemmede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
