Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Jeanne d'Arc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Jeanne
d’Arc
dens Gud og da hendes eget Sind var uden Grusomhed
som uden Had, saa tilbød hun altid straks Englænderne
Fred, og først naar de havde afslaaet at holde Fred,
var hun sikker paa at sejre.
Paa den Tid levede Hærførere og Officerere af Krigen,
mens Borgere og Bønder gik til Grunde ved den. Derfor
afskyedes den af Landets fredelige Befolkning,
mens den elskedes af de Krigsmænd, hvis Levevej den
var. Jeannes Hjerte slog for Krigerne, hun holdt
af dem med hele sin tapre Sjæl, mens hun afskyede
Doctorerne, de Lærde, der evigt udfrittede hende for
at komme paa det Rene med hendes Sendelses Ægthed.
Jeannes fornemme evnerige Samtidige, Charles
af Orléans, Digteren, der forsmægtede i engelsk
Fangenskab, haabede intet Gode, ingen Befrielse
hverken for Frankrig eller for sig selv af andet end
Freden; han opfordrede i sine Digte Folket til at
bede til Himlen om Fred. Han anerkendte ogsaa Kongen
ai Englands Overhøjhed. Jeanne derimod haabede og
ventede Fri gøreisen ad Krigens Vej.
Og hun fik Ret. Hun skænkede Sejr, fordi hun skænkede
Tillid. Hun udrettede mere end nogen anden. Ikke
fordi hun sad inde med større Kundskab eller Indsigt;
thi deraf havde hun lidet. Men skønt ude af Stand
til at se politiske Tildragelser i deres Sammenhæng
havde hun en sund folkelig Forstand, der ikke sjældent
ledede hende ret. Saaledes gennemskuede hun før Kongen
mangen diplomatisk Løgn, indsaa fuldt vel, at Hertugen
af Bourgogne narrede Kongen med sine Ambassader, og
hun havde en meget rigtig Forestilling om Kongen af
Frankrigs Stilling til Kongen af England. Til Gengæld
følte hun en barnlig Glæde over d’Alengons Ankomst,
begreb slet ikke hvad den betydede. Hun bad Kongen
modtage Connetablen godt, havde ingen Anelse om
hvorledes han var sindet. Hun skriver, da hun selv
er en Haandsbred fra Undergangen, et truende Brev
til Hussiterne i Bøhmen, lover dem Udryddelse som
Kættere, vil, naar hun er færdig med den engelske
Krig, forfølge dem med Sværdet. Selv staaende ved
Kætterbaalets Fod truer hun Tilhængerne af den femten
Aar tidligere brændte Jan Hus med den Fordømmelse,
Kættere fortjener.
Hvor kunde det være anderledes, hun var jo
et uvidende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
