Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Maria Stuart og Bothwell - I. Dronning Mary
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maria Stuart og Bothwell
99
Tvivl Tiltrækkende er den Ubetænksomhed hos hende, der
udsatte hende for Misforstaaelser og Ydmygelser. Baade
Elisabeth og Maria kommer i det Tilfælde at lade en
Tilbeder henrette, Elisabeth Essex, Maria Chastelard;
men Essex henrettes som Oprører, Chastelard som den,
der har villet forgribe sig paa Dronningens Person,
saa Elisabeth viser sig som den værdigere, Maria som
den uheldigere, der desuden tager sig haardere ud,
eftersom hun selv var Øjenvidne til Henrettelsen.
Medens Elisabeth holdt paa sin Dronningeværdighed,
slap Maria den gerne nu og da, viste sig naturlig
og utvungen, men var dog altid i Stand til atter at
iklæde sig den. Træffende sammenligner Fru Malling
hende i den Henseende med Marie Antoinette. Som den
200 Aar efter hende henrettede franske Dronning
elskede Maria i Modsætning til den uæstetiske
Elisabeth Poesi, Musik og aandrig Samtale.
I et enkelt Punkt, men ikke noget uvigtigt, forekommer
det mig ikke, at Fru Malling ganske har truffet det
Rette. Det er, naar hun siger, at Marias inderste
Væsen var det at lyde. Det sluttes af, at hun som
halvt Barn føjede sig ganske efter sine Slægtninge,
Guiserne, og som 24-aarig Kvinde i Et og Alt rettede
sig efter Bothwells Vilje. Men det første synes
mig betydnings-løst, da det kun forholder sig til
en udpræget Slægtsfølelse, og det Andet turde alene
være et Kendetegn paa det Erotiske i hendes og enhver
saaledes beskaffen Kvindes Natur. Naar Elisabeth ikke
rettede sig efter sine Elskere, beroede det paa, at
hendes Forelskelse ikke hævede sig over en kraftig
Sanselighed, der jo ikke overrasker hos Henrik VIII’s
Datter. Den Underkastelse, Maria ytrer og udviser
overfor Bothwell, er enhver dybt forelsket Kvindes,
selv om denne Kvinde er en stolt Fyrstinde; den er
f. Eks. væsensbeslægtet med Kristina af Sverigs
overfor Kardinal Azzolino. Kun at Maria vaander
sig under sin Kærlighed, fordi den berøver hende
al Selvbeherskelse og gør hende til Forræder og
Forbryder.
Dog naar hun ikke er erotisk betagen og derved
viljeløs, er hendes Væsen Stædighed, Herskelyst og
ingenlunde Glæden ved at lyde, men Glæden ved at
befale og vide sig adlydt.
Det er forunderligt at se nordiske Mænd, der tiltror
sig udviklet Menneskekundskab, lade sig narre af den
latterlige Komedie, der ikke narrede nogen Samtidig,
den tvungne Bortførelse af Maria Stuart udenfor
Edinburgh, da Bothwell med et Følge
r- *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
