Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Maria Stuart og Bothwell - I. Dronning Mary - II. Bothwell
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Maria Stuart og Bothwell
101
hedder’ det i den skotske Tekst med
Udeladelse af Navnet Lethington:
J send this be Betoun, quha gafs to arte
day of Law of the Laird of Balfouris.
Denne Tekst lod Moray eller Morton istandbringe. Det
var disse to Lorder i høj Grad ubekvemt, at
Lethington, som nu var Fører for det Dronningen
fjendske Parti, saa nylig havde været hendes og
Bothwells intime Ven og Medsammensvorne. Derfor
Udeladelsen i den Tekst, som blev Skotterne forelagt.
II. Bothwell.
Selv de, der ikke var bedre Sjælekendere end at
de kunde tro, et Brev som det lange Glasgow-Brev
fra Maria til Bothwell opdigtet, maatte, skulde man
mene, være blevne opmærksomme ved de, i Sølvskrinet
fundne franske Sonetter. Deres Ægthed kan dog intet
fornuftigt Menneske drage i Tvivl. At akademiske
Historikere har betegnet Udtrykkene deri som altfor
grove til at kunne stamme fra Maria, kan intet Indtryk
gøre paa os. Der er ikke det ringeste raat eller
grovt i disse. Sonetter, derimod den dybeste, mest
overvældende Attraa og Ømhed. De indeholder lutter
ærlige Bekendelser, under hvilke Marias Sjæl staar
nøgen for os. Alt det smukkeste hos hende findes i
disse Digte, hvis Sprogform er saa gammelfransk naiv,
og hvis Indhold er en Lidenskab, der har sat Livet
paa ét Kort, en Elskov, i hvis Følge trives Beundring
for den Udkaarne, Angst for at miste ham ved hadefuld
Omtale, vild Skinsyge paa hans Hustru og vild Foragt
for hende.
Det er rørende at se, hvor højt Maria sætter
Bothwell. Hendes Kærlighed var visselig ikke
blind. Naar Maria kalder Bothwell: «Den, som hverken
i Forstand eller i Tapperhed, eller i Skønhed eller i
Godhed eller i Standhaftighed har sin Mage>, saa var
der sikkert nok i ham det Malm, hvoraf et saadant
Idealbillede tvangløst kunde formes. Vel sandt,
han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
