Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Shakespeare - I. Tolstoj contra Shakespeare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
Shakespeare
feree ved at underkaste dem sin Behandling; det gamle
Drama Leir staar over hans Lear, Saxos Amleth over
hans Hamlet, Cinthios Othello over hans - lutter
Paastande, som svarer til
et kunstnerisk Dannelsestrin, der bedrøver hos
Tolstoj.
Men den store Russer skræmmes nu engang ikke tilbage
af noget nok saa vildt Paradoks. I Kreutzersonaten
fordømte han det naturlige Samliv mellem Kønnene,
endog I Ægteskabet; i sin Bog om Kunsten satte han
den bibelske Fortælling om Josef over al moderne
Poesi; til Lewinsky, som besøgte ham, udtalte han den
Formodning, at Ibsen i sine senere Dramer drev Gæk
med Tilskuerne, vilde prøve om der var nogen Galskab,
de ikke godkendte.
Det Fnug af Sandhed, der findes i hans
Shakespeare-Kritik, Paastanden at Shakespeare
undertiden arbejder med den øjeblikkelige teatralske
Effekt for Øje, er for mangfoldige Aar siden langt
bedre hævdet af Rumelin.
Dog Shakespeares kunstneriske Mangler vilde maaske
finde en mildere Bedømmelse hos Tolstoj, ifald
hans Værker ikke, som det paastaas, manglede enhver
religiøs eller sædelig Overbevisning.
Dramaet skal efter Tolstojs Opfattelse «meddele
Menneskene noget om deres Forhold til Gud, til Altet,
Evigheden, Uendeligheden*. Shakespeares Dramer
indeholder intet af den Art.
Han var, hedder det, allerede glemt, da Tyskerne i
Slutningen af det 18. Aarhundreder bragte ham paa
Mode. Dette er tidtnok sagt, men bliver ikke et Gran
sandere for det. «En Række tilfældige Omstændigheder*
fik Goethe til at prise ham. De tyske Kritikere
istemmede af Snobberi denne Ros og «alle Skribenter
begyndte nu at efterligne Shakespeare og skrive
intetsigende Dramer; saaledes Goethe, Schiller, Hugo,
og i Rusland Pusjkin, Ostrovski, Alexis Tolstoj.>
Naar ogsaa Goethe, Schiller og Hugo falder for Leen,
saa tilintetgøres Shakespeare i det mindste ikke i
daarligt Selskab. Man læser om, og prøver om man ikke
har misforstaaet: Goethe - intetsigende? Schiller -
intetsigende? Som Narren siger i Aladdin:
Jeg gantes ej. Det staar min Tro i Brevet.
Alle disse Digtere udtrykker nemlig en fordærvet
Overklasse-Livsanskuelse, mærkeligt nok øjensynligt
alle den samme, endda der som bekendt er ret store
Forskelligheder mellem dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
