Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
119
De franske Dramatikere, der i hans Ungdom beherskede
Scenen, Alexandre Dumas og Emile Augier, blev
forældede i Sammenligning med hans Kunst.
Man mindes blot et af Dumas’ seneste Stykker som
Bryllups-hesøget, og man lægge Mærke til, hvor
meget Teater der er deri. Den fornemme Dame venter
Besøg af sin fordums Elsker, der har forladt hende
og giftet sig. Han kommer og forestiller sin unge
Kone. Efter Aftale med Damen indbilder nu en Ven
af Huset den Besøgende, at hans tidligere Elskede
har været en overmaade flygtig Skabning med et langt
Letsindighedsregister, og ved denne Meddelelse er det
som rystedes der Peber paa ham, han bliver forelsket
i hende paany, tilbyder at forlade Kone og Barn for
hendes Skyld, og falder først atter til Føje, da han
erfarer, det Hele er Usandhed; skal han leve. sammen
med en hæderlig Kvinde, saa har han sin egen. Saaledes
aaben-bares hans Væsens Ynkelighed. Det er en Intrige
i gammeldags Forstand. Man bilder En noget ind,
og han reagerer.
Aldrig spindes der den Art Intriger hos Ibsen,
ikke siden det kunstige Intrigespii i Fra Inger til
Østråt. Indenfra aaben-båres den Optrædendes Væsen hos
ham. Et Dække løftes, og vi opdager Personlighedens
Særpræg. Et andet Dække løftes, og vi erfarer dens
Fortid. Et tredie Dække løftes og vi skimter dens
inderste Naturgrund. Der er i alle disse Hovedpersoner
et dybere Perspektiv end hos nogen anden moderne
Digter, og det aabnes for os uden Kunstleri. Tekniken
er ny, ingen Monologer, ingen afsides Repliker - Dumas
og Augier har begge Dele - vi maa selv anstrenge os
for at forstaa, som i Livet.
En Helt i de samtidiges Dramaer havde altid været
en ret usammensat Herre. Tag de originaleste,
f. Eks. Augiers Giboyer, (der er en Videre-Udvikling
af selve Diderots Rameau’s Nevø). Tænk nu paa
Solness. Der er Magt i hans Person og dyb Særhed;
han tror, at hans Ønsker har virksom Kraft (har
f. Eks. lokket Kaja Fosli til ham og givet Hilde det
Indtryk, at han kyssede hende som Barn). Han finder
en velgørende Selvpinsel i at lade Aline gøre ham
Uret, plage ham med grundløs Skinsyge; thi han lider
under sin Skyld mod hende, paa samme Tid som han neppe
taaler hendes Nærhed. Han er anlagt som Geni; men han
tror, hans Omgivelser anser ham for gal. Han føler
sig rig paa Ideer; men han frygter Ungdommen og et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
