- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
123

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Henrik Ibsen .
123

dem med sig, alle de mange? Maa En ikke blive god
af Taknemmelighed? Og hvorledes maa En ikke elske
Menneskene? jeg synes, jeg kunde kryste dem i Favn
allesammen, græde og bede dens om Forladelse, fordi
Gud har været saa partisk at give mig mere end deni.»

Bjørnson forstod, at der blev sigtet til ham. Thi
han svarede i sit Digt til Johan Sverdrup med Ordene:

Skal Poesiens Offerlund-for Snigmord ikke fredlyst
være, - er det det ny, som er i Gjære, da viger jeg
I samme Stund.

Tre Aar derefter fulgte atter et Sammenstød. Da
Bjørnson 1872 i en Afhandling havde anbefalet en
«Signalforandring» som ønskelig i de nordiske Landes
Holdning overfor Tyskland, skrev Ibsen det bitre Digt
Nordens Signaler, der er gennemglødet af Harme over
den Uret, Danmark har lidt.

De sidste Linjer lyder:

Altsaa Retraite! Til Forsoningsfest! Faa Tribunen
staar Pangermanismens Præst. De springende Løver skal
logre med Haleroe, De aarvaagne Mænd skal forandre
Signalerne.

Der er Omslag i Luften. Klem paa med
Talerne! Vejrhanen paa Fløjen har ændret Signalerne.

Faa Aar efter blev disse Signaler rigtignok ændrede
af Ibsen selv.

Siden da har mangfoldige Aar Igennem den norske Poesis
to Mestere levet i en bevæbnet Fred med hinanden.

Men det er ikke underkastet Tvivl: Modsætningen
til Bjørnson har bidraget sit til at udvikle Ibsens
Ejendommeligheder saa skarpt som muligt. Bjørnsons
sangvinske, solkære, vennesæle og snakkesalige Væsen,
gjorde Ibsen dobbelt «lyssky», som han selv har
kaldt sig, det vil sige, bortvendt fra Dagens Larm,
dobbelt ordknap og tavs.

Bjørnson, der altid var Organ, altid følte sig
som Patriot og Partimand, bidrog sit til at gøre
Ibsen fornem og ensom. Han blev istedetfor Patriot
Verdensborger, og for Partimand Individualist.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free