Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124 Henrik
Ibsen
IV
Ibsens trykte Breve giver ingen ret Forestilling om
hans Væsen. Han er der mest sysselsat med at varetage
sine Interesser. Faa Glimt af den Aand som skrev:
Jeg gir mig ej af med at flytte Brikker. Slaa Spillet
overende, saa har du mig sikker.
Han borer sig imidlertid stedse dybere ned i sit eget
Sjæleliv og dermed i sine Skikkelsers, sysselsætter
sig med moralske Problemer, der ligger dybere end de
sædvanligt forekommende og som drager det Anerkendte
i Tvivl, forsaavidt udvider det dramatisk Behandledes
Grænser. At Grænsepælene var flyttede, føltes stærkt
i det dumme Skraal over Gengangere.
For at tage et næsten pinligt Eksempel paa
Problemstilling; Se, hvorledes Ibsen tumler med
Spørgsmaal, der strejfer Incest: den indbyrdes
Søskendekærlighed hos Osvald og Regina, hos Allmers
og Asta, ja Spørgsmaalet om brødefuldt Forhold mellem
Fader og Datter, Rebekka og Dr. West.
I første Tilfælde drager han Forsyndelsen i Tvivl,
i andet søger han en kraftig Modsætning til senere
Renhed.
Grundspørgsmaalet hos ham som Digter-Moralist er
Spørgsmaalet om Ansvar. Hvorvidt har Personligheden
fri Vilje? hvorvidt er den tvungen til at handle
som den gør? - Spørgsmaal om Ansvarligheden staar i
Forgrunden eller Baggrunden hos Julianus, hos Helmer
og Nora, Vandel og Fruen fra Havet, Allmers og Asta,
(Allmers’ store Bog handler om Ansvarligheden),
hos Solness og Hilde, Rubeck og Irene, hos de
Forbryderiske som Bernick og som Rebekka, hos
Ulykkesstifterne som Kaptajn Alving eller Borkman
og hos Verdensforbedrerne som Gregers Werle eller
Dr. Stockmann.
Bjørnson er ligefrem Moralist, gør ingen Røverkule
af sit Hjerte. Ibsen strider for at kunne forene
sit Dommerkald med sin deterministiske Tro paa
Nødvendigheden.
Bjørnson præker mod Kongedømmet eller mod
Overspændelse (Mirakeltro, Anarkisme) eller præker
for Tolerance og for kønslig Renhed. Ibsen præker
overhovedet ikke, han spørger og bringer os til
Eftertanke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
