Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126 Henrik
Ibsen.
aandeligt optaget, saa er han kønsløs, og Kvinden
smægter forgæves efter ham, som Rebekka efter
Rosmer, Rita efter Allmers, Irene efter Rubeck
Aar igennem. Puritanismen her er ikke op-staaet af
den personlige Naturgrund, men halvt atavistisk,
halvt konventionel. Hvor Kvinden som I Eyolf tyer
til saa vulgære Fif for at behage som udslaaet Haar,
rødt Lampelys, Champagne paa Bordet, er Sensualismen
med Vilje gjort ret væmmelig, væmmelig næsten som
allerede Peer Gynts Forhold til den Grønklædte eller
til Anitra var.
Hvor i de senere Dramaer den kraftige Livslyst har
sin Repræsentant, er denne altid dygtig simpel som
Fru Wilton i Borkman, Bjørnejægeren Ulf h ej m i
Epilogen. Dette er det Armodens Stempel, som det
grundigt protestantiske Norge har trykt sin Digter
paa Panden.
VI
Bag Peer Gynt ligger mange Modeller, blandt andre
en ung Dansker, som Ibsen oftere saa i Italien,
en besynderlig affekteret og højtidelig Fantast og
Pralhans. Han fortalte de unge italienske Piger paa
Ischia og Capri, at hans Fader (en Skolebestyrer)
var en nær Ven af Kongen af Danmark, og han selv en
meget fornem Herre, hvorfor han undertiden bar et
Kostyme af hvidt Atlask. Han ansaa sig for Digter,
men maatte opsøge visse vilde Egne for at opnaa den
poetiske Inspiration. Han rejste til Kretas Bjerge
for dér at skrive en Tragedie, kom dog tilbage med
uforrettet Sag; han kunde overhovedet kun i Bjergegne
føle tragisk, levede i stadigt Selvbedrag, Han døde
i Ibsens Nærhed i Rom.
Nogle Træk af hans Væsen er gaaede over i Peer Gynt,
Men ellers er Peer anlagt til typisk Repræsentant
for særlig norsk Viljesvaghed og Fantasteri. Ogsaa
her kommer Modsætningen til Bjørnson frem, nemlig
til hans forherligende Skildring af unge norske
Bønder. Trættekærheden og Slagsbroderlysterne er hos
Bjørnsons Thorbjørn et Udslag af nordisk Kæmpekraft
nedarvet fra Sagatiden; hos hans Arne ytrer det
digteriske Hang sig paa indtagende Maade. Ibsen saa
i Tilbøjeligheden til Slagsmaal kun Raahed, og i
Digteriet kun Lyvelyst og Pralesyge.
Arnes sande Historie var, paastod Ibsen en
Dag, saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
