Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Ibsen
133
Ibsen gjaldt for barsk og var barsk. At han ogsaa
kunde være blid, endog godlidende og øm, viser dette
Træk: Ibsen havde kendt en lille Pige fra hendes
sjette Aar og interesserede sig for Barnet. Da Solness
kom ud, var den lille vel tolv Aar gammel. Jeg kom
netop da til Kristiania. Nu, hvad siger Edith til
mit Stykke? - Hvad hun siger! Hun siger - hvad der
passer for hendes Alder, at der i det Stykke kun er
én hæderlig Person, Fru Solness. Hun finder Hilde
afskyelig, som løber efter en gift Mand.
Nogle Aar derefter kom den halvvoksne Pige til Norge
025 søgte Ibsen. Han, som godt huskede Samtalen,
sagde: Men det er jo min Hilde, som dér kommer til
mig, nøjagtigt som jeg havde forestilt mig hende. -
Jeg ligner aldeles ikke Hilde. - Jo vist gør du det.
Han forærede hende sit Billede og skrev bagpaa denne
skelmske Paaskrift: Hvad ligner Edith? - Hvad ligner
jeg? - Jeg véd det ikke. Tag nu paa Landet, bliv der
en Maanedstid, kom saa igen. Jeg vil saa længe tænke
over, hvad du ligner.
Barnet bragte ham Billedet paany. - Det er sandt, jeg
skal skrive mere endnu. Og han skrev: Edith ligner
Ingen i Verden, Edith ligner alene sig selv. Derfor
er Edith saa .... Hvad er jeg? - Det véd jeg endnu
ikke. Rejs til Kjøbenhavn, kom igen orn et Aars
Tid. Saa skal jeg imens have tænkt derover og føje
Slutningen til.
Man har i denne Bagatel Ibsens Lyst til at spænde,
hans Hang til at vække Uvished, stille Spørgsmaal,
opgive Gaader, hans Tilbøjelighed til Afbrydelse
paa det interessante Punkt, endelig hans dramatiske
Ejendommelighed at opsætte Gaadens Løsning, skyde
den ud i Fremtiden.
XI
Angaaende Ibsens Værker kan man finde Oplysninger
allevegne. Sjældent har man skildret Manden, som han
var i sit daglige Liv. I yngre Dage opmærksom, livlig,
aarvaagen; hjertelig og paa samme Tid skarp; aldrig
godmodig, ikke engang naar han var hjertelig. Paa
Tomandshaand oprømt, gerne hørende, meddelsom,
aaben. Meget uvillig til at leve anderledes end som
Eneboer, og i større Selskab ordknap, let forlegen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
