Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Henrik Ibsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134 Henrik
Ibsen
forstemt. Aldrig glemte han den ugunstige Modtagelse,
hans første Værker havde faaet i Norge, aldrig heller
sin Taknemmelighedsgæld til Udlandet.
Der skulde lidet til at forstemme ham eller vække
hans Mistanke. Fik han den Forestilling, at En vilde
paatrænge sig ham, vaagnede hans Menneskesky.
1891 var jeg i Sandviken ved Kristiania sammen med
norske Malere. Vi befandt os vel. En Dag sagde jeg:
Hvor sørgeligt for Ibsen, Dag ud og Dag ind at sidde
alene i sit Hotel i Byen. Skulde vi dog ikke en Dag
indbyde ham? - Hvem tør vel det?
- Jeg vover det gerne; jeg ser ham alligevel hver
Dag og spiser i Morgen Frokost med ham. - - -
«Vi er nogle Malere og Forfattere, der gerne vilde
spise til Middag med Dem?» - Han: Hvor mange er der
og hvem? - Jeg nævnte Navnene. Vi er ni.
At spise i saa stort Selskab strider mod alle mine
Livsvaner; jeg gør det aldrig. - Jeg erindrede ham om,
at han nylig i Budapest havde ladet sig fejre ganske
anderledes af flere Hundrede Mennesker, overvandt
halvt hans Mistro og fik Tilladelse iil at ordne den
lille Festlighed. For at komme ham i Møde, bestilte
vi en Sal i Hotellet, hvor han boede, og bad ham
selv’bestemrne Spisetiden.
Men da det Rygte udbredte sig, at jeg arrangerede en
Middag for Ibsen, der saa længe havde været bosat i
Udlandet, blev jeg fra alle Sider bestormet om dog at
skaffe en Plads, og det var mig meget vanskeligt at
afvise Familier, der havde modtaget mig gæstfrit. -
Jeg begyndte da, for at bane Vej, med at tilstaa
Ibsen, at en enkelt Dame havde bedet oni at maatte
komme med. - Faa ingen Maade, var hans Svar. - Det
er en lystig, tyk, ung Kone. - Jeg holder ikke af
lystige, tykke, unge Koner.
- De skal engang have været forelsket
i hendes Tante. Jeg nævnte Navnet. - Han,
pludselig interesseret: Det er en anden Sag; hun
kan komme med.
Det udgjorde jo imidlertid kun, 10, hvis
Tilstedeværelse var bevilliget, og vi var lidt efter
lidt blevne 22. Jeg maatte frygte en Eksplosion.
Faa den bestemte Dag bankede jeg til den fastsatte
Tid paa hans Hoteldør. - Han saa paa mig og sagde
forbavset og allerede en Smule vred: De er i Kjole. -
Ja, og De er i Skjorteærmer. - Det er jeg, da jeg
klæder tnig paa, men jeg har ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
