Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Alexander L. Kielland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146 Alexander
L. Kielland
Hvad vi derimod kender bedre end de, det er alle
de Forhold, hvori Værket oprindeligt stod, dets
Betingelser og dets Forudsætninger i Ophavsmanden og
hans Omgivelser. Med andre Ord: Fremtiden vurderer
Værket bedre end vi. Men vi forstaar Værket bedre
end den; thi det at forstaa en Sag er jo at føre den
tilbage til dens Forudsætninger.
De Samtidige er desuden de eneste paalidelige Vidner
om hvad Indtryk Arbejdet ved dets første Fremkomst
gjorde - derpaa kan det maales, hvor stor Afstanden
var mellem dets Ophav og Læseverdenen.
Trods alle Forsøg paa at se en Samtidigs Livsgerning
under Evighedens Synspunkt føler man da det
Berettigede og Nødvendige i at tage sit Udgangspunkt
i Forfatteren og stille sig for Øje hvad og hvordan
han var.
I
Alexander Kielland var en Patriciersøn fra en lille
norsk Kystby, den velbaarne Ætling af et gammelt
Handelshus, en Slægt, der sad inde med nedarvede
Forestillinger om Værdighed, med et Forhold til
europæisk Elegance, og iøvrigt var konservativ som
alle fine Smaabys-Familier. Men han blev undfanget i
det oprørske Aar 48, og det er som om denne Oprindelse
havde givet sig Udslag i hans Sind.
Alexander Kielland var sin Aargangs smukkeste
Student. Den gamle Bundtmager Werring forsikrede -
hedder det sig -. at ingen, han havde syet Duskelue
til, havde baaret Studenterhuen som han. Og et fra
den Tid opbevaret Portræt bestyrker dette Udsagn:
Man skal søge om et frejdigere, kønnere, kækkere
Ynglinge-Aasyn og om en stoltere Rejsning.
Han saa godt ud, og han vidste deraf. «Jeg har en
eventyrlig Sundhed og et godt Ydre», med disse Ord
forestillede han sig i et Privatbrev. Det sidste
holdt længere ud eod den første.
Han havde et smukt og stateligt Udvortes, et
Solblink i de brune Øjne, et klædeligt Smil og altid
Holdning. Da han lagde sine Evner for Dagen, fik Ry
for Vid og digteriske Anlæg, var det ham selvfølgelig
en Tilfredsstillelse at se, han gjorde Fyldest. Men
jeg tvivler paa, at han nogensinde har havt den Glæde
af sit Talent som af sit Udvortes. Jeg rejste i hans
unge Dage med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
